Det glæder især leder af Musikterapiklinikken, professor Inge Nygaard Pedersen, som havde frygtet, at 15 års intensivt og omkostningseffektivt klinisk arbejde og forskning i samarbejde med Aalborg Universitet, var blevet tabt på gulvet, til fordel for en meget ringe besparelse.
Klinikken består af 3 deltidsansatte medarbejdere lånt ud fra AAU. Alle laver både klinisk arbejde og forskning. Klinikkens udvikling har bevirket, at der er blevet efterspørgsel efter mere musikterapi til patienterne, så der i dag også er ansat to kliniske musikterapeuter direkte under Afd. S på Aalborg Psykiatriske Sygehus, hvor musikterapi især bruges til patienter, som af forskellige årsager har svært ved at sætte ord på deres tilstand - uanset om de lider af hjerneskade, en psykiatrisk lidelse, en opmærksomhedsforstyrrende lidelse eller de udbredte folkesygdomme depression eller angst.
- Musikterapi kan skabe resultater, som andre behandlingsformer i mange tilfælde ikke kan opnå. En lukning af klinikken vil som en naturlig konsekvens forringe behandlingen for disse patienter, fastslog Lone Dirckinck-Holmfeld, dekan for Det Humanistiske Fakultet ved AAU, mens spareforslaget stadig var under behandling.
- Jeg glæder mig især på vegne af patienterne. Det er vigtigt at satse målrettet på denne type videnskabeligt dokumenterede tiltag inden for psykiatrien, hvor der jo desværre stadig er stort behov for alternativer til tvangsmedicinering og bæltefikseringer, tilføjer Lone Dirckinck-Holmfeld efter dagens udmelding om, at spareforslaget altså er trukket tilbage. Desuden glæder hun sig over, at der nu er skabt ro omkring universitetets samarbejde med Psykiatrien.
Yderligere oplysninger:
- Professor Inge Nygaard Pedersen, 26229614, innp@rn.dk
- Lektor Lars Ole Bonde, 9940 9102, lobo@hum.aau.dk
- Dekan Lone Dirckinck-Holmfeld, 9940 9020, mobil 2282 2074