Nye AAU-uddannelser i Esbjerg

Vil bidrage til at udvikle Esbjerg som bæredygtig energiby.

Lagt online: 10.12.2009

Akkrediteringsrådet har behandlet Aalborg Universitets anmodning om godkendelse af en bachelor-uddannelse i energi på campus i Esbjerg. Akkrediteringsrådets afgørelse var positiv, hvilket rådet nu har meddelt Aalborg Universitet.

Akkrediteringsrådet har ligeledes behandlet Aalborg Universitets anmodning om en ny kandidatuddannelse i bæredygtig energi. Også her var akkrediteringen positiv.

Bacheloruddannelsen har studiestart 1. september 2010, mens kandidatuddannelsen først starter 1.september 2013. 

- Det er meget tilfredsstillende, at vi har fået de 2 uddannelser i hus. Jeg tror på sigt, det vil få betydning for Esbjerg som universitetsby samt ikke mindst for erhvervslivet, der når hjulene rigtig kommer i gang igen, har et stort udækket behov for ingeniører med den nyeste viden inden for energiområdet.

- Det passer også flot med vores fysiske udbygningsplaner i Esbjerg, hvor vi vil investere ca. 88 millioner kroner i byggeri og renoveringer, især med fokus på laboratorier på uddannelses- og forskningsfeltet inden for energiteknik.

- Endelig vil de to nye uddannelser være med til at fastholde samt udvikle Esbjergs i forvejen stærke position på området for bæredygtig energi med særlig vægt på off-shore området, fortæller AAU’s rektor Finn Kjærsdam,

Kontakt