Aalborg Universitet reducerer antallet af ledere

Det sker primært via effektivisering af både institutstrukturen og studienævnsstrukturen

Lagt online: 21.09.2010

Der er for tiden en del offentlig debat vedrørende antallet af ledere i universitetsverdenen. Det gør Aalborg Universitet nu noget kontant ved.
Beslægtede uddannelser er således organisatorisk blevet samlet i en række såkaldte skoler. Herved har Aalborg Universitet fået 12 skoler med hver sin skoleleder. Selvom alle studienævn opretholdes, indskrænkes antallet af studieledere med 33 %.

Formålet med etableringen af skoler er at samle beslægtede fagområder i større enheder samt at forenkle arbejdsgangene og belastningen inden for administration og drift af uddannelsesområdet.

Aalborg Universitet mindsker konkret sit antal af ledere fra 66 til 43. Formålet er at effektivisere ledelsen samt at frigøre flere ressourcer til uddannelse og forskning.

Rektorat: Tidligere 2. Fremover 2
Dekanat: Tidligere 8. Fremover 9
Direktører: Tidligere 3. Fremover 3
Institutledere: Tidligere 21. Fremover 18
Studieledere: Tidligere 32. Fremover 11
 

Kontakt: rektor Finn Kjærsdam, Tlf.: 4055 8522