Bygningskvalitet bedømmes af brugerne

Når bygninger skal vurderes, skal vi væk fra udelukkende at se på, hvor meget man kan minimere omkostningerne og i stedet fokusere på, hvor god bygningen er til at imødekomme de aktiviteter, der skal foregå i bygningen. Fx hvor god universitetsbygningen er til at understøtte studiemiljøet, hvordan en given bygning klarer at danne ramme om de ansattes udførelse af opgaver og deres arbejdsmiljø, og hvor god et givent hus eller lejlighed er til, at beboeren kan skabe et hjem.

Lagt online: 18.01.2010

Det er de kvaliteter, der skal fremmes i nybyggeriet, mener seniorforsker Niels Haldor Bertelsen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Og han er ikke alene, for han sidder som dansk repræsentant og koordinator i netværket CREDIT (Construction and Real Estate Developing of Indicators for Transparency). Netværket har udviklet rammerne til et nyt system, hvor man kan evaluere bygningers kvalitet på en lang række punkter, hvor brugernes bedømmelse indgår med særlig vægt.

Alt sammen med det formål at udvikle og forbedre byggeriet, så bygninger på bedste vis opfylder brugerne og ejernes behov.

Evalueringssystemet går på tværs af landegrænser i de nordiske/baltiske lande og omfatter foruden Danmark således også Finland, Norge, Sverige, Island, Estland og Litauen. Landenes repræsentanter kommer fra både byggeforskningen, bygge- og ejendomserhvervet, organisationer og myndigheder.

Foruden evaluering af selve bygningen omfatter CREDIT-systemet også evaluering af processerne ved udførelsen af bygningen og af driften i bygningens levetid.

Målet med evalueringssystemet er, at det skal fungere som drivkraft i udviklingen af byggeri, drift og processer ved, at virksomheder og bygherrer frivilligt lader deres bygninger og byggeprocesser bedømme på en række punkter, der giver oplysninger om bygningernes egenskaber. At få 'gode karakter' her vil således kunne bruges som konkurrenceparameter ved fremtidige byggeopgaver.

"Så vidt vides er det første gang, at så mange forskellige vinkler på byggeri, fra traditionelle tekniske og økonomiske forhold over miljømæssige emner og 'livet i bygningen' til drift og selve byggeprocessen, er samlet i ét system af indikatorer", siger Niels Haldor Bertelsen.

Et kæmpe skridt mod rationelt byggeri

Nu er kuglerne støbt til et internationalt evalueringssystem. Forskerne opfordrer derfor nu de nordisk/baltiske landes myndigheder, organisationer, byggevirksomheder, bygherrer og brugere til at trække i arbejdstøjet og føre systemet ud i virkeligheden. CREDIT-systemet bygger på kendte målemetoder og data, som landenes myndigheder og bygherrer allerede ligger inde med.

"Selv om de foreliggende data ikke dækker alle hjørner af byggeområdet, og der skal en del koordinerende arbejde til for at harmonisere målemetoder og målepunkter på tværs af landene, så vil det være et kæmpe skridt i den rigtige retning, mod et bedre, mere rationelt og brugerdrevent byggeri, så vi kan komme bl.a. byggeskader, dårligt indeklima og uhensigtsmæssige byggeprocesser til liv", siger Niels Haldor Bertelsen.

I første omgang er det kun de nordiske/baltiske lande, som systemet af indikatorer er rettet imod, men det er ambitionen på længere sigt at brede det ud på det internationale bygge- og ejendomsmarked. Det vil kunne styrke virksomhederne i den internationale konkurrence og samarbejdet mellem landene om international benchmarking.

CREDIT-systemet bliver fremlagt og diskuteret på en afsluttende workshop i København den 25. og 26. januar 2010 under overskriften '7th Nordic/Baltic CREDIT workshop on international benchmarking'.

Erhvervs- og Byggestyrelsen har finansieret den danske del af det nordisk/baltiske CREDIT-system.

Resultaterne af samarbejdet om CREDIT-systemet er samlet i rapporten: CREDIT Report 6 - CREDIT Summary and National Recommendations, som efter workshoppen kan ses og downloades på SBi.dk. Det samme gælder for SBi's forslag til brugerorienteret evaluering af dansk byggeri.

Til redaktionen: Som journalist er du velkommen til gratis at deltage i workshoppens faglige indlæg, der også omhandler en guidet tur til Ørestaden. Se hele programmet.

Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Niels Haldor Bertelsen
(telefon 99 40 23 53 eller 51 78 16 02).

Se den tilhørende illustration