MIRACLE-projektets mål er at gøre elnettet bedre til at håndtere vedvarende energi. Problemet er, at det ikke er muligt bare at skrue op og ned for energiproduktionen fra vindmøller, solceller og bølgekraftanlæg, så udbuddet matcher efterspørgslen. Udbuddet afhænger især af vind og vejr, så fleksibiliteten bliver nødt til at ligge hos forbrugerne.
- Det er dyrt at gemme strøm, og derfor skal vi udvikle et effektivt system, som sørger for, at vi bruger energien, når den er der. Jo bedre vi bliver til det, jo mere vedvarende energi kan vi håndtere i netværket. Danmark er i forvejen blandt de lande, som bruger mest vedvarende energi takket være vores vindmøller. Men andelen skal meget højere op både herhjemme og i andre lande, hvis vi skal nå vores klimamål, forklarer datalogiprofessor Christian S. Jensen fra Aalborg Universitets Center for Dataintensive Systemer.
Dyr strøm nu - eller billigere strøm senere
Christian S. Jensen og professorkollegaen Torben Bach Pedersen har ansvaret for Aalborg Universitets del af det store projekt, som involverer forskningsinstitutioner, energiselskaber og teknologivirksomheder i Tyskland, Holland, Grækenland og Slovenien.
Ifølge Torben Bach Pedersen er der mange konkrete idéer til, hvordan el-forbruget kan flyttes fra tidspunkter, hvor der er stor efterspørgsel, til tidspunkter, hvor der er nok grøn energi til rådighed.
- Opvaskemaskinen kan eksempelvis forsynes med to knapper. Én, som siger start nu, præcis som vi kender det, og én, som starter opvaskemaskinen på det tidspunkt, hvor systemet melder, at strømmen er billigst eller mest miljøvenlig. Så kan jeg som forbruger angive, at jeg gerne vil have strøm til maskinen inden for en given periode så billigt som muligt, alt efter hvilken type forbruger jeg er, forklarer Torben Bach Pedersen.
Ambitionen er at udnytte den fleksibilitet, der faktisk findes. Samtidig er forskerne med på, at nogle strømforbrugende behov ikke kan udskydes.
- Når vi trykker på kontakten for at tænde lyset, så skal det virke med det samme. Men hvis det er lige meget om opvaskemaskinen kører nu eller en gang i nat, kan vi lige så godt udnytte fleksibiliteten, siger Torben Bach Pedersen.
Millioner af brugere
Projektet skal demonstrere mulighederne med konkrete testopstillinger i Tyskland og Grækenland. I Tyskland er en af samarbejdspartnerne det store sydtyske energiselskab Energie Baden-Württemberg AG med millioner af kunder. Tyske forbrugere bliver derfor forsøgspersoner i stor skala, mens en mere afgrænset test i Grækenland vil gå i dybden med bygninger i et mindre lokalområde.
Oplysninger om de enkelte familiers forbrug og behov bliver registreret af avancerede nye målere, og oplysningerne transmitteres løbende til et centralt system, som samtidig skal koordinere med elproducenterne og distributionsselskaberne.
- Vi skal udnytte, at vi i dag kan få mere intelligente data ude fra husene. Teknologien med smarte målere bliver ikke rigtigt udnyttet i dag. Man får dem installeret, så kan aflæses via trådløs forbindelse ude fra vejen. Men de kan bruges til meget mere end det. Folk er vanemennesker, så hvis vi kan forudsige, at den her forbruger bruger strøm på en given måde en given ugedag, kan vi bruge det til at lave bedre planlægning. Normalt siger man, at kundens behov skal tages alvorligt og ikke står til at ændre. Her prøver vi at bruge teknologi til at finde fleksibiliteten i kundens behov, siger Christian S. Jensen.
Kendt princip i ny rolle
Princippet med fleksible el-kunder kendes i forvejen fra dele af industrien. Udfordringen for MIRACLE-projektet bliver at omsætte det til et system, som også inkluderer alle de private husstande.
- I dag har elværkerne typisk aftaler med stålværker og lignende storkunder, så de i tilfælde af spidsbelastninger kan skrue ned for strømmen til virksomheden i et afgrænset tidsrum, indtil faren for sammenbrud på elnettet er drevet over. Vi vil bruge samme princip på det enkelte hus, men også skalere op til internationalt niveau og flytte rundt på tingene på tværs. Det sjove for os er at lave noget, der kan processere alle de her data og træffe hurtige beslutninger. Hvis vinden pludselig dør hen, og vi ikke får den energi, vi gik ud fra, skal systemet reagere på det, fortæller Torben Bach Pedersen.
Gøre gavn
EU-støtten kommer fra en særlig pulje til projekter, som kobler informations- og kommunikationsteknologi med energiområdet.
- Mange bevillinger går i den retning, så derfor er det naturligvis interessant for os at være med i et stort projekt på energi- og klimaområdet. Det er også et område hvor vi kan se, at der bliver større og større datamængder, og hvor de kompetencer, vi har, kan komme i sving, siger professor Christian S. Jensen.
I tilgift til de faglige udfordringer ligger der en god portion motivation i bevidstheden om, at det forestående arbejde sker i en god sags tjeneste. I løbet af de tre år, projektet kører, skal det komme med bud på standarder, som kan sikre at resultaterne vil være bredt anvendelige.
- Det er en stor tilfredsstillelse at arbejde med noget, som kan gøre nytte. Og så er det rent faktisk noget, man kan forklare til familie og venner. Dem, jeg har nævnt det for, er også meget positive over for idéen om, at vi ved at udnytte den eksisterende fleksibilitet kan give dem billigere og grønnere strøm. Samtidig tror vi, at teknologien kan skabe en bevidsthed hos forbrugerne, så det på sigt vil påvirke deres adfærd til gavn for alle, siger Torben Bach Pedersen.
Yderligere oplysninger og kontakt:
- Det treårige MIRACLE-projekt har takket være støtte fra EU's 7. rammeprogram for forskning en samlet økonomisk ramme på næsten 33 millioner kroner. EU giver godt 22 millioner kroner, mens projektpartnerne selv indskyder resten i medfinansiering.
- Projektet ledes af SAP Research, som er den tyske softwaregigant SAPs forskningsenhed. Udover SAP og Aalborg Universitets Center for Dataintensive Systemer (Daisy) deltager det Tekniske Universitet i Dresden, Jozef Stefan Instituttet i Slovenien, energiselskabet Energie Baden-Württemberg AG i Tyskland, Center for Bæredygtige Energikilder (CRES) i Grækenland, teknologi-leverandøren INEA i Slovenien og det hollandske forskningsinstitut TNO.
- Professor Christian S. Jensen, Institut for Datalogi, AAU, tlf. 9940 8900.
- Professor Torben Bach Pedersen, Institut for Datalogi, AAU, tlf. 9940 9975.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.