Et ministerielt skolemadsprojekt blev startskuddet til en velfungerende skolemadsordning og en Mad og Måltidspolitik på Rosendalskolen i Hobro, og et delprojekt bevirkede, at udskolingselever i Høje Gladsaxe i dag hænger ud i kantinen i spisefrikvarteret frem for i det nærliggende center.
Det er to af flere positive eksempler fra den netop offentliggjorte rapport ’Effektvurdering af interventioner omkring frokost for børn og unge i skoler’ (EVIUS). Rapporten konkluderer bl.a. at børnene får sundere mad, hvis skolerne har en skolemadsordning, men at skolemadsordningen bør integreres i undervisningen, hvis der skal etableres holdbare løsninger. Det er AAU København, der sammen med DTU, DPU og en række konsulenter står bag rapporten, som har vurderet effekten af et pilotprojekt om skolemad søsat af Fødevareministeriet.
Fødevareministeriet afsatte i 2008 22 mio. kroner til et pilotprojekt og udvalgte 38 interessede skoler med i alt 12.500 elever, der fik gratis mad i to måneder. Ideen var at bane vejen for, at flere skoler etablerer forældrebetalte skolemadsordninger. De skoler, der deltog i pilotprojektet, benyttede sig hovedsagligt af to modeller, enten model ”kommunal”, hvor maden blev leveret af en kommunal leverandør eller af model ”catering”, hvor en privat leverandør leverede skolemaden.
EVIUS rapportens hovedkonklusioner er:
- Overordnet steg den ernæringsmæssige kvalitet af den frokost eleverne spiste, da de fik skolemad i stedet for medbragte madpakker. Eleverne fik mindre fedt og mættet fedt, desuden fik de flere grøntsager, mere fisk samt færre snackprodukter. Dog faldt indtaget af fuldkorn i perioden, hvor de fik skolemad. Hvis skolemaden skal leve op til de officielle anbefalinger, skal den indeholde mere energi samt frugt og grønt. Desuden bør der være fokus på anvendelse af fuldkornsprodukter.
- Skolemadsordninger skal ikke have karakter af affodring. Hvis skolemadens skal have betydning for elevernes trivsel og læring, bør spisepausen være en integreret del af undervisningen og det sociale samvær.
- Udskolingseleverne er en særlig udfordring. Skal de gøres interesserede i at spise mad på skolen, skal de involveres aktivt i kantinemiljøets indretning, have deres egen lounge og maden skal være målrettet deres ønsker.
- Ordningerne virkede bedst på de skoler, hvor eleverne, leverandører eller andre parter blev inddraget i proces og opgaver.
EVIUS‐rapporten peger også på, at de madordninger, der eksisterer i dag, drives ud fra vidt forskellige principper og med varierende grad af succes. ”Det er først og fremmest regeringens ansvar at tage initiativ til at implementere offentligt organiseret mad på skolerne, og at der koordineres inden for områderne fødevarer, sundhed og undervisning, samt at berørte forvaltninger i kommunerne bidrager til en samlet vision for skolemaden som bakkes op af skolerne,” hedder det i rapporten, der munder ud i konkrete anbefalinger til potentielle kommunale eller statslige støtteordninger samt til skoler, der ønsker at etablere og forankre madordninger.
Yderligere oplysninger:
- EVIUS (Effektvurdering af Interventioner omkring frokost for børn og unge i skoler) blev gennemført af forskere fra Food, People & Design, Aalborg Universitet København i samarbejde med DTU Management, DTU Fødevareinstituttet, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Boris Andersen Rådgivning, Dansk Catering Center og Y Group.
- Læs mere på www.evius.aau.dk og kontakt gerne professor Bent Egberg Mikkelsen, Aalborg Universitet København, Food, People & Design, Lautrupvang 2, 2750 Ballerup, tlf: 9940 2556, e‐mail: bemi@plan.aau.dk.