Når emnet er multietniske boligområder, falder talen hurtigt på de unge indvandrerdrenge, der laver ballade og skaber uro i boligområderne. Det er det billede af boligområderne, vi nærmest dagligt får præsenteret i medierne.
Men der er også en anden virkelighed, som vi ikke hører så meget om. Den handler om de voksne i bebyggelserne. Hvordan ser deres hverdag ud, når naboerne kommer fra mange etniske grupper og taler et andet sprog end de selv?
Der er to ting, der springer i øjnene i jagten på svaret. Når det gælder naboer og netværk, så ligner de voksnes tilværelse fuldstændig den adfærd, der hersker alle andre steder i det danske samfund. Man omgås sine naboer og genboer med venlighed og hjælpsomhed, men ens primære netværk, i form af venner og familie, finder man normalt andre steder. Ligesom de fleste andre danskere gør.
Der er dog en forskel: Selv om hverdagen normalt er rolig i de multietniske boligområder, så skaber de få uromagere bekymring og irritation i hverdagen blandt de voksne. Beboerne er ikke utrygge ved at færdes i områderne, men de er udpræget bekymrede for, at deres egne børn skal komme i dårligt selskab.
Det er kun ca. 1 pct. af boligområdernes husstande, der huser de egentlige ballademagere, og det er dermed de få, der gør livet surt for de mange i de ellers fredelige områder.
Det fremgår af den ny rapport, 'Om at bo sammen i et multietnisk boligområde', fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet. Her har seniorforsker Knud-Erik Hansen stået i spidsen for en undersøgelse af de voksnes dagligdag i 14 boligområder. Tre multietniske boligområder, Tingbjerg og Akacieparken i København samt Rosenhøj i Århus, er blevet nøjere analyseret. Forskernes resultater beror på et omfattende datamateriale. De har haft længerevarende samtaler med ca. 70 familier og 30 professionelle personer med tilknytning til områderne om livet i bebyggelserne.
Et lille antal unge er årsag til næsten alle problemer
Undersøgelsen viser, at det er et meget lille antal af unge, der er årsag til alvorlige problemer i bebyggelserne. Det drejer sig om hærværk, aggressive tilråb, køren vildt på knallerter på gangarealerne, tyverier, afbrændinger af containere og biler, hængen ud i trappeskakter og vaskerier.
Mange afholder sig for at irettesætte de unge, fordi de er bange for repressalier. Flere fortalte f.eks., at de ikke turde anmelde hærværk og knallertkørsel. Andre havde bedt de unge om at lade være med at smide papir og. lign. på fællesarealerne, men holdt hurtigt op, fordi de fik ubehagelige, beskidte svar tilbage.
"Det er et meget stort problem, at det er kommet så vidt, at ingen tør sige fra over for de unge bøller. Det betyder, at de hårde drenge har magten, og dermed er de normale, selvjusterende mekanismer om, hvordan man opfører sig, sat helt ud af spil. Det er dræbende for boligområderne", siger Knud Erik Hansen og fortsætter:
"Når det er så få, der giver anledning til de alvorlige problemer, og da man normalt ved, hvem de er, burde det ikke være en uoverkommelig opgave for myndighederne at sætte ind over for de involverede unge og deres familier. Hvis man får stoppet ballademagerne, vil det give ro i bebyggelserne.
Problemer med affald og orden
Det er ikke fordi de enkelte familier i boligområderne ikke kan have problemer, f.eks. med arbejdsløshed og misbrug, men de er ikke af en art, der påvirker og belaster hele boligområdet. I nogle få opgange er der dog enkelte husstande, der har en adfærd, det er svært for andre at acceptere. Det er bl.a. affaldshåndteringen, det er galt med. Der bliver sat affald på fællesarealerne og sat affaldsposer på trappeopgangen, og storskrald bliver lagt tilfældige steder. Igen er det de få, der overskrider normerne.
Der kan også være problemer med sko i trappeopgangen. De både roder og må ifølge brandmyndighederne slet ikke være der. Et tredje problem er parabolantenner på altanerne, som mange indvandrere prioriterer at få sat op. Det støder mod en norm i dansk bygningskultur om at minimere antenner på bygninger.
Der ønskes flere danskere i bebyggelserne
I de tre undersøgte bebyggelser, udgør beboere med dansk baggrund mellem 25 og 40 pct. af beboerne. Mange af de interviewede udtrykte ønske om at få flere danskere i bebyggelserne. De mente, at det kunne give områderne et bedre ry, og en del så danskerne som en forbindelse til det omgivende samfund, fordi de følte, at bebyggelserne var en isoleret enklave og dermed ikke rigtig en del af Danmark.
"Selvom beboerne ikke blander sig meget i hinandens liv, og meget socialt liv foregår inden for familie og egen etniske gruppe, vil danskere alligevel være en mulig resurse i det daglige. Måske kun med små, men ikke nødvendigvis uvæsentlige ting", siger Knud Erik Hansen.
Undersøgelsen er finansieret af Ministeriet for flygtninge, Indvandrere og Integration, Indenrigs- og Socialministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Finansministeriet.
Læs eller download rapporten: 'Om at bo sammen i et multietnisk boligområde'.
Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Knud-Erik Hansen.