Ghetto-udfordring kan vendes til en fordel

Kommende byfornyelse i berygtet Århus-ghetto kan ikke alene skabe vækst i det konkrete område, men også hjælpe med at løse kommunens udfordringer andre steder. Det konkluderer afgangsprojekt fra den nyuddannede 28-årige ingeniør Linh Chieu Tran, der som flygtning fra Vietnam kender de belastede bydele fra nært hold og har trukket på personlige erfaringer og bekendtskaber.

- Min familie og jeg kom til Danmark som bådflygtninge i 1990, og jeg er opvokset i Århus i en familie med en enlig mor og syv søskende. Så jeg har et personligt kendskab til de socialt udsatte boligområder i Århus, fordi jeg selv er kommet der og har prøvet at bo i dem. Min omgangskreds bor også i områder som Rosenhøj, Århus Vest, Bispehaven og Gellerup, der alle er blevet udpeget som ghettoer, fortæller Linh Chieu Tran.

Hans afgangsprojekt fokuserer på mulighederne i en omfattende forestående renovering og byfornyelse af Rosenhøj syd for Århus. Området er aktuelt, fordi Århus Kommune har udarbejdet en helhedsplan for Viby Syd. I den forbindelse er der udskrevet en arkitektkonkurrence, som skal konkretisere målene om at forbedre den sociale udvikling i bydelen.

- Århus Kommune har konkluderet, at Rosenhøj har alvorlige beskæftigelsesmæssige og integrationsmæssige problemer. Indkomstniveauet er lavt, og der er mange beboere uden tilknytning til arbejdsmarkedet og mange beboere af ikke-vestlig herkomst. Det vil blive endnu mere udtalt de kommende år, hvis ikke der sker ændringer, siger Linh Chieu Tran, som argumenterer for at nye strategier mod ghetto-dannelse bør kombineres med kommunens andre strategier for miljømæssig og energimæssig bæredygtig byudvikling.

Isolationen skal brydes

Den nyuddannede ingeniør med speciale i Urban Design fra Aalborg Universitets Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi er i fuld gang med at opsøge mulige samarbejdspartnere til arkitektkonkurrencen, og derfor kan han ikke løfte sløret for alle dele af afgangsprojektet. Men en overordnet strategi er at bryde den enklave-agtige isolation, som præger Rosenhøj i dag.

 

- Rosenhøj er en lomme af boligbebyggelse inde i et stort industriområde. Det er fysisk lukket af fra omgivelserne, og lukketheden bliver forstærket af, at der kun er én adgangsvej til området. Det forhindrer en social, kulturel og økonomisk interaktion, og derfor skal byfornyelsen nedbryde de fysiske barrierer og skabe bedre sammenhæng med de omkringliggende områder, mener Linh Chieu Tran.

 

Et af hans egne bud går ud på at gøre området ved stationen til et kraftcenter, som bebyggelsen i højere grad orienteres mod, fordi stationen kan være med til at sikre øget cirkulation og mobilitet.

 

- Ghettobekæmpelse og byfornyelse er ikke noget nyt, men i Rosenhøj er der i modsætning til de fleste andre bebyggelser i landet en unik mulighed for bæredygtig byudvikling og ghettobekæmpelse på byplansniveau i forbindelse med etablering af letbanen i 2015. En letbanestation er ikke blot et stoppested der sikrer øget cirkulation og mobilitet. En station har mange afledte virkninger, som kan bringe mere liv og flere forretnings- og investeringsmuligheder til området. Udvikling omkring en station er et af de vigtigste principper i bæredygtig byudvikling, og det skal udnyttes i Rosenhøj, siger Linh Chieu Tran.

 

Han mener, at indsatsen i Rosenhøj i givet fald også kan være med til at løse de udfordringer, som fremtidig vækst vil give Århus Kommune andre steder.

 

- Kommunen skal i perioden frem til 2030 finde plads til 50.000 ekstra arbejdspladser og 50.000 boliger. Det betyder, at der skal bygges på bar mark og investeres i ny infrastruktur for at imødegå presset på bystrukturen. Udvikling på bar mark er ikke bæredygtig og ny infrastruktur er meget dyr. Så en del af udviklingen kan med fordel foregå i området omkring Rosenhøj, hvor der er rigelig med plads og eksisterende infrastruktur, som man kan tage udgangspunkt i. Set i det lys er Rosenhøj ikke kun et problematisk område, der har brug for hjælp, men et område, der kan bidrage til at løse nogle af kommunens bymæssige udfordringer, vurderer Linh Chieu Tran.

 

Fokus på børn i stedet for biler

 

Den hovedrolle, som Linh Chieu Tran gerne vil give letbanen i fremtidens planlægning, har bilismen i den nuværende udgave af Rosenhøj. Men det strider mod almindelig sund fornuft.

 

- Området er i dag indrettet på bilisternes præmisser, og en meget stor del af området er udnyttet til parkeringspladser og veje. Det er ikke en hensigtsmæssig prioritering set i lyset af, at mere end 40 procent af beboerne ikke har kørekort. Omvendt bliver friarealer og fællesfaciliteter i mange tilfælde brugt på en anden måde end tiltænkt. Der er masser af aktivitet, men der er et potentiale for at skabe endnu mere liv, hvis de fysiske rammer bliver forbedret og understøtter de aktiviteter, der foregår i området, frem for at virke som forhindringer, påpeger Linh Chieu Tran.

 

I stedet for bilerne bør de mange børn i Rosenhøj efter hans mening være i fokus i den planlagte byfornyelse.

 

- Rosenhøj er en af de bebyggelser i Århus, hvor der er den største andel af børn. Så fornyelsen af området skal have centralt fokus på børnenes rolle. Både som en vigtig brugergruppe i området og som en gruppe, der gennem tiden har været omdrejningspunktet for hele bebyggelsen, mener Linh Chieu Tran.

 

Yderligere oplysninger og kontakt:

• Ingeniør Linh Chieu Tran, mobil 30 22 75 91, linh_c_tran@hotmail.com, Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi, Aalborg Universitet.
• Baggrundsinformation om de overordnede planer for Rosenhøj fra Boligforeningen Århus Omegn.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.