Når snakken falder på ungdommens manglende interesse for naturvidenskab og teknik, slår nogle ned på, at gymnasier og folkeskoler har været for dårlige til at begejstre de unge, eller at undervisningen simpelthen er for dårlig. Men det er udtryk for det forældede syn på skolefagene, som i sig selv er en del af problemet, mener Paola Valero. Hun er nyudnævnt professor på Aalborg Universitet, hvor hun i flere år har forsket i netop matematik- og naturfagslæring og sammenhængen med resten af samfundet.
Paola Valero er på Aalborg Universitets Institut for Uddannelse, Læring & Filosofi leder af en af Danmarks største forskergrupper inden for matematik- og naturfagsundervisning. Som nyudnævnt professor skal hun være med til at videreføre et projekt, der skal give nye svar på problemerne med ungdommens manglende interesse for matematik og naturvidenskab, for trods samfundets behov for højtuddannede går søgningen til disse uddannelser den modsatte vej. Undersøgelser så som Relevance Of Science Education (ROSE) har vist, at elever i den danske folkeskoles store klasser egentlig godt kan lide disse fag, men de har blot ikke interesse i at arbejde med dem på en videregående uddannelse.
- Man har sagt, at årsagen er, at undervisningen i gymnasiet og i de store klasser af folkeskolen ikke er god nok, at lærerne ikke begejstrer de unge, og at de er for dårligt kvalificerede. Man har endda oprettet et nationalt center, der skal hjælpe, ud fra antagelsen om, at undervisningen er ringe. Men denne type diagnose er kun en del af problemet. Jeg siger derimod, at problemet er kulturelt, og at det skyldes en kløft. På den ene side har vi modernitetsbaserede kulturer, der særligt i skolesystemet repræsenterer naturfag og matematik, hvor man har fred, ro, fordybelse, autoritet, hierarki og magtrelationer som grundpiller. På den anden side af kløften har vi en postmoderne ungdomskultur med andre livsformer og erfaringer. Karikaturen af ungdomskulturen er, at fordybelse er afløst af overfladiskhed, men så enkelt er det ikke. I en postmoderne ungdomskultur satser man meget på relationer, også når det handler om viden, og på forståelse og multitasking, forklarer Paola Valero.
- Mange unge prøver at se, hvordan de kan gøre noget godt for andre og noget meningsfuldt i deres liv. En elev i dag vil være nemt kunne sige: ”Jeg synes, kemi er sjovt, men ved jeg ikke, hvorfor jeg skulle vie mit liv til det, for jeg kan ikke udtrykke mit syn på verden derigennem”, forklarer Paola Valero.
For at komme videre er det vigtigt at forstå, hvad forskellige vidensformer betyder for ungdomskulturen. Hvis man skal forske i, hvordan undervisningen forbedres, er det også vigtigt at forstå, hvordan politik og mange andre faktorer påvirker undervisningspraksis, ikke mindst i matematik og naturfag. Hvis vi ikke gør det, kan vi heller ikke finde ud af, hvordan vi skal forbedre undervisningen på nye måder, lyder forklaringen fra Paola Valero. For at signalere forskningens nye bredde og fagenes betydning i samfundet har hun derfor fået titel af professor i Education in Mathematics and Science in the Knowledge Society. Paola Valero holder i tiltrædelsesforelæsning som professor på AAU’s tværfakultære Institut for Uddannelse, Læring & Filosofi torsdag den 4. marts. Hun er født og opvokset i Colombia, men har været i Danmark siden 1997, først på DPU og siden 2002 i Aalborg.
Yderligere informationer:
- Paola Valero, Institut for Uddannelse, Læring & Filosofi, AAU, tlf. 99 40 97 82.
- Tiltrædelsesforelæsning med titlen "Constituting subjectivities in mathematics and science education" finder sted den 4. marts kl. 14 i Fibigerstræde 10, Aalborg, og kan følges online på http://personprofil.aau.dk/minside/100401
- Læs længere artikel om Paola Valero og hendes arbejde på Videnskab.dk