Resultater fra et EU-forskningsprojekt i Italien, Polen og Danmark viser, at pædagogerne er de helt afgørende gatekeepers, hvis de nye madordninger herhjemme skal blive en succes. I børnehaven er pædagogerne nemlig rollemodeller, som skal give børnene madmod – det vil sige lyst til at prøve at spise noget nyt.
Men hvis pædagogerne skal løse denne opgave, så skal madordningerne være nemme at forstå og håndtere, og maden skal tænkes ind i en pædagogisk sammenhæng. Her er de pædagogiske læreplaner en oplagt ramme at udnytte.
- Vores resultater viser, at børn reagerer positivt på ny mad, når pædagogerne serverer, spiser og taler om den sammen med børnene. Hvis børn får serveret noget mad, som de ikke kender, vil de ofte sige, at de ikke kan lide den, siger fødevareprofessor på Aalborg Universitet Bent Egberg Mikkelsen og fortsætter:
- Det er her, at det er nødvendigt at stille redskaber til rådighed for pædagogerne. Mad- og måltidspolitikker (MMP) er oplagte redskaber, men det kræver et godt samarbejde mellem de involverede parter, når politikkerne bliver udarbejdet. Pædagogerne skal føle ejerskab, og at deres arbejde er meningsfuldt og skaber værdi. Desuden er det vigtigt med støtte og opbakning fra ledelsen og forældrene, hvis en madordning skal få succes, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Gennem EU-projektet Periscope har Bent Egberg Mikkelsen og Sanne Larsen fra AAU gennem de sidste to år været med til at undersøge madordninger i 14 forskellige danske børnehaver. I alle tilfælde blev maden tilberedt i institutionerne. Både forældre, pædagoger og børn var enige om, at det er god ide med en madordning. Forældrene anerkendte, at de har hovedansvaret for deres børns ernæring, men de mente samtidig, at pædagogerne også har et medansvar, fordi børn opholder sig meget af deres vågne tid i børnehaver. Og eftersom projektet har fundet ud af, at knap 15 procent af danske børnehavebørn er overvægtige eller fede, så er der god grund til at sætte ind allerede i børnehaven.
Madordning skal skabe merværdi
Mange forældre smører gode madpakker til deres børn. Derfor skal madordningen give børnene noget ekstra, hvis forældrene skal kunne se en mening i at overlade dette job til børnehaven.
- Mad i børnehaven skal skabe merværdi. Det hjælper ikke, at maden kommer ind ad køkkendøren. Den skal derimod ind ad hoveddøren og ind i det pædagogiske arbejde. Ledelsen, pædagogerne og køkkenpersonalet skal alle være involverede, siger Bent Egberg Mikkelsen.
Som tidligere nævnt viser undersøgelsen, at pædagoger er de vigtigste rollemodeller i børnehaven. Der er således en stærk sammenhæng mellem børnenes præferencer for en bestemt mad og den menneskelige og fysiske sammenhæng, som maden bliver serveret i.
- Det er pædagogerne, som introducerer maden for børnene, og de er derfor sammen med de fysiske omgivelser med til at afgøre, hvilken type mad børnene kommer til at foretrække. De rette omgivelser giver børnene madmod, så de tør prøve nye ting, og det er en af vejene til alsidig kost. Helt ideelt er det, hvis børnene også bliver involveret i selve madlavningen, siger videnskabelig medarbejder Sanne Larsen.
Sanne Larsen påpeger, at der er videnskabeligt belæg for, at gode vaner lært som barn har en tendens til at blive permanente langt ind i voksenlivet.
Yderligere oplysninger og kontakt:
- Bent Egberg Mikkelsen, fødevareprofessor, Forskningsgruppen for Food, People & Design, Aalborg Universitet, mobil 2538 4366.
- Sanne Larsen, videnskabelig medarbejder; Forskningsgruppen for Food, People & Design, Aalborg Universitet, tlf. 9940 3657, mobil 2759 5227.
- Journalist Christian Hald, Aalborg Universitet, mobil 2215 9645.