”Blandt de danske aleneboende mellem 30 og 60 år er der er en kraftig overrepræsentation af personer med svagere tilknytning til arbejdsmarkedet, lavere indkomst og dårligere uddannelse. Der er også en overrepræsentation af personer, der er mindre lykkelige og tilfredse med livet og som har en større følelse af ikke at have indflydelse på egen tilværelse i forhold til jævnaldrende personer, der lever i parforhold. Der tegner sig således et bilede af, at der blandt de aleneboende er en væsentligt andel med en livssituation, som er markant dårligere end befolkningen i øvrigt”.
Så barske var ordene fra seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet, der på SBi’s Boligdag 2010 i onsdags fortalte om sin forskning om aleneboendes boligbehov. Forskningsresultaterne bygger på data fra Danmarks Statistik og 11 kvalitative interview med 30 til 60-årige der bor alene. Dertil kommer analyser af en tidligere gennemført værdiundersøgelse, som indeholder 1.500 interview om, hvordan de interviewede personer oplever deres livssituation, både aleneboende og husstande der består af mere end én person.
Stadigt mere almindeligt at de 30 til 60-årige lever alene
I ca. 40 pct. eller næsten en million af alle husstande i Danmark bor der kun én person, og det er et tal, der er vokset voldsomt de seneste 25 år. Fra 1981 til 2006 er tallet steget med mere end 50 pct. Den største stigning ses i gruppen 30 til 60-årige, hvor stigningen har været 76 pct. i denne 25-årige periode.
I aldersgruppen 30 til 60 er det fortsat mest almindeligt at bo sammen. Derfor kan det at bo alene være forbundet med sociale eller økonomiske problemer. Og der er da også flere ledige og førtidspensionister i denne gruppe end blandt jævnaldrende, der ikke bor alene. Flere end gennemsnittet er skilt eller har aldrig levet i parforhold. Der er en overrepræsentation af mænd, fordi kvinder oftere end mænd bor sammen med deres børn. Mændene er generelt dårligere socialt stillet end mænd, der ikke bor alene.
Højtuddannede kvinder sprænger billedet
Lidt anderledes ser det ud for kvinderne. Her er der en minoritet, der består af 30 til 60-årige højtuddannede og vellønnede kvinder blandt dem, der bor alene. Blandt kvinderne ser det derfor ud som om, at et karriereliv fint kan hænge sammen med et singleliv. Det er sådan, at møder man en kvinde med en høj indkomst, så er sandsynligheden for, at hun bor alene, lige så stor som for at hun bor sammen med nogen.
Inddrages alle aldersgrupper er det oftest kvinder, der bor alene. Det hænger sammen med, at mange ældre bor alene, oftest fordi de er blevet alene efter et samliv, og kvinder bliver ældre end mænd.
Så er det heller ikke værre
Kirsten Gram-Hanssen betegner det, at så mange bor alene som positivt, forstået på den måde, at det både er blevet økonomisk muligt og socialt og kulturelt acceptabelt, at både mænd og kvinder kan bo alene. Ingen løftede øjenbryn af den grund.
Selv om der blandt de 30 til 60-årige aleneboende er en overrepræsentation af personer med et mindre tilfredsstillende liv, så er der også mange, der klarer sig godt. De prioriter venner, sport og kulturoplevelser, men kan også sætte pris på hjemlig hygge, og lægge vægt på at skabe et hjem som en oase og ramme om deres hverdagsliv.
De fleste vil ikke afvise, at de kunne flytte sammen med en anden person på et tidspunkt, men de er ikke så tilbøjelige til at give køb på deres frihed og har det godt med selv at selv at bestemme farten og indholdet i deres privatliv. Nogle har dog forliste parforhold bag sig og ønsker ikke at gentage fiaskoen.
Se rapporten 'Aleneboendes boligbehov. En kvantitativ analyse af husstande bestående af én person’ Se også alle indlæg på Boligdag 2010.
Projektet er finansieret af Center for Bolig og Velfærd under Realdania.
Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Kirsten Gram-Hanssen. (mobiltelefon: 23 60 56 53).