Nu skal nye forskningsresultater bidrage til, at langt færre børn udvikler nogle af de symptomer, der fejlagtigt kan føre til en diagnose som eksempelvis ADHD og andre psykiatriske lidelser eller adfærdsforstyrrelser. Det gør man ved at blive bedre til at hjælpe de mellem 5-7 procent af alle danske børnehave- og skolebørn, der har store problemer med at forstå og gøre sig forståelige, når de kommunikerer med andre, vel at mærke uden at der findes nogen åbenlys forklaring, som eksempelvis hørevanskeligheder, på børnenes problemer.
”Børnene lider af SLI (Specific Language Impairment), og den diagnose er vi for dårlige til at stille i Danmark. Det betyder, at børnene oftest forsøges hjulpet med at forbedre udtale, ordforråd eller grammatisk viden, selv om børnene også kan have brug for støtte til noget helt andet. Uden den rigtige hjælp får børnene det svært i sociale sammenhænge, de bliver ofte mobbet, og de oplever nederlag i uddannelsessystemet. De har 40 procent større risiko end andre børn for at udvikle adfærdsforstyrrelser eller egentlige psykiatriske lidelser, oftest ADHD og autisme med store menneskelige og samfundsøkonomiske omkostninger til følge”, siger Lone Sundahl Olsen, som er uddannet psykolog og ph.d.-stipendiat ved Aalborg Universitet. Hun understreger, at den nye forskning ikke vil kunne helbrede ADHD, men derimod i mange tilfælde hjælpe børnene så meget, at de ikke udviser en adfærd, der fejlagtigt kan diagnosticeres som værende ADHD.
Hun vurderer, at cirka to procentpoint af de 5-7 procent af danske børnehavebørn med kommunikations-vanskeligheder sandsynligvis aldrig kommer over deres problemer med de behandlingstilbud, der er i dag.
”Nye danske forskningsresultater viser, at de børn, der lider af SLI, ikke udelukkende har sproglige vanskeligheder, men også problemer med hukommelse og bearbejdning af de indtryk, de modtager. Det vil typisk være en opgave for en psykolog at stille en sådan diagnose og eksempelvis hjælpe barnet med en egentlig forbedring af barnets hukommelse og styrke dets hukommelse ved for eksempel at bruge billeder i forbindelse med den sproglige træning”, siger Lone Sundahl Olsen, som understreger, at børn, der lider af SLI, generelt har en normal begavelse, og at børnenes problemer ikke skyldes dårlige sociale vilkår eller manglende sproglig stimulation.
De nye forskningsresultater bliver præsenteret og diskuteret på en temadag onsdag d. 29. september og efterfølgende international konference 30. og 31. september, som Aalborg Universitet er arrangør af. Leder af konferencen og forskningsprojektet om sprogforstyrrelser er udviklingspsykolog og lektor på Aalborg Universitet, Kristine Jensen de López.
For yderligere information, kontakt:
Kristine Jensen de López, 27 82 22 24 (indtal evt. besked, og Kristine vender tilbage), Kristine@hum.aau.dk
Lone Sundahl, 22 52 08 09 (indtal evt. besked, så vender Lone hurtigt tilbage), lsun00@hum.aau.dk
Læs mere om temadagen/konferencen her:
http://www.nasud.aau.dk/Aktiviteter/temadag/
http://limobis.aau.dk/