Anæstesi-projektet fokuserer på patienter, der har fået en neuromuskulær blokade. Hvis man forsøger at vække dem for tidligt, er de ude af stand til selv at trække vejret, og det kan være en både ubehagelig og farlig oplevelse, som i sidste ende risikerer at koste flere indlæggelsesdage.
- Der findes forholdsvis billigt måleudstyr, som via elektroder stimulerer patienternes nerver, og giver svar på om de er klar til at blive vækket. Men vi kunne via en kvalitetskontrol på sygehuset konstatere, at personalet ikke benytter apparaterne, fordi de enten ikke har tillid til dem, eller fordi de ikke kan finde ud af at bruge dem, fortæller én af de studerende i anæstesi-gruppen, Jakob Skriver Routhe.
Han og studiekammeraterne gennemførte en spørgeskemaundersøgelse blandt personalet på Aalborg Sygehus Syd og Nord samt Odense Universitetshospital. Resultatet dokumenterede, at personalets viden om og fokus på problemet var meget begrænset. På grund af de studerendes kritiske rapport, som de selv har præsenteret for sygehus-ansatte ved konferencer i Region Nordjylland og Region Midtjylland, er der nu ved at blive strammet op på flere fronter. Både via øget undervisning til personalet og ved at de særlige nervestimulatorer, som kan forhindre de utidige vækninger af patienter, bliver gjort til standardudstyr. Desuden arbejdes der på at få publiceret en videnskabelig artikel, hvor de studerendes resultater indgår.
Imponeret overlæge
Overlæge Finn Redke fra Anæstesien på Aalborg Sygehus har vejledt de studerende, og det var også ham, der til at begynde med foreslog dem at se nærmere på det konkrete problem.
- Jeg har selv haft en fornemmelse af, at vi kunne gøre det bedre på det her område, men vores fokus har været på andre ting. Nu har de studerende dokumenteret, at det er vigtigt, og der er kommet en væsentlig opstramning på baggrund af deres opsang, fortæller Finn Redke.
En stor del af æren for det gode resultat af samarbejdet tilskriver overlægen de sundhedsteknologi-studerendes evne til at bygge bro mellem sygehusverdenens daglige udfordringer og de tekniske ingeniørkundskaber.
- Det specielle ved de her studerende er, at de kender vores verden og kan forstå vores problemstillinger og frustrationer. Som kommende civilingeniører er de i udgangspunktet teknikere, men det har overrasket mig, at de ved så meget om mit fag, og at deres viden om anatomi, fysiologi og sygdomslære er så omfattende. Vi bruger efterhånden meget teknologi på sygehusene, og specielt inden for anæstesien er der rigtig mange apparater i gang. Derfor er det et vigtigt supplement til vores fag, at vi kan få hjælp fra nogen, som har forstand på at implementere det, siger Finn Redke.
Bedre hjerte-samarbejde
En af de andre sundhedsteknologiske grupper har hjulpet sygehuset med at indføre software til fusionering af scanningsbilleder, og de har samtidig gjort opmærksom på, at teknologien kan gøre det lettere for to forskellige afdelinger (kardiologisk og nuklearmedicinsk) at samarbejde. Det tættere parløb er nødvendiggjort af de krav om hurtigere og bedre hjælp til patienter med åreforkalkning, som regeringen har defineret med de såkaldte hjertepakker.
- Der er lagt op til, at man med inspiration fra de gode erfaringer på kræftområdet skal have flere hjertepatienter gennem systemet med nogle strukturerede forløb. Sygehuset har i forvejen investeret i et dyrt computerprogram, men de var usikre på, hvordan de skulle bruge det for at få størst muligt udbytte af det. Derfor gik vi ind og så på, hvordan man diagnosticerede patienterne på de to forskellige afdelinger, og på hvordan opgaven kunne løses langt bedre og med færre komplikationer for patienterne via teknologien, fortæller Christian Bruun Jensen fra gruppen.
Sygehuset prøver nu at følge de studerendes anbefalinger, og gruppens medlemmer har selv præsenteret deres arbejde for personalet. Så Christian Bruun Jensen og de medstuderende står tilbage med en god portion stolthed over veludført arbejde.
- For os er det en klar succeshistorie. Ud over at vi selv har lært en masse, har vi bidraget med noget, som kan være til gavn i den virkelige verden. Desuden har det givet nogle gode kontakter på sygehuset, hvor de har sat pris på at få en ekstern vurdering fra sådan nogle som os, siger Christian Bruun Jensen.
Nyttigt input udefra
Anerkendelsen af de studerendes arbejde er blandt andet kommet fra overlæge Vineet Prakash, som har været vejleder på projektet.
- De studerende har stillet nogle spørgsmål, som vi ikke selv ville have tænkt på. Det skyldes formentlig, at de kommer udefra, for så er det nogle gange lettere at se det store billede. Jeg er især imponeret over, at de selv tog initiativ til at prøve at indarbejde regeringens nye hjertepakke-initiativ i deres arbejde, siger Vineet Prakash.
Han roser samtidig de studerende for at have gennemskuet, at det i mange tilfælde er sygehusenes interne organisation, der spænder ben for en smartere anvendelse af ny teknologi.
- I det her projekt har de studerende konkluderet, at organisatoriske ændringer kan skåne patienterne for unødvendige ekstra indgreb og fejlbehandling i form af øget stråledosis, og at der samtidig kan være en økonomisk fordel i at reducere unødvendige aktiviteter. Så vi skal blive bedre til at samarbejde på tværs af afdelinger, fordi uhensigtsmæssigheder i organisationen ellers kan være en hovedårsag til, at vi implementerer ny teknologi på en irrationel måde, mener overlægen.
Yderligere oplysninger og kontakt:
- Mere information om sundhedsteknologi-uddannelsen i AAU's studieguide.
- Uddannelsen hører under Aalborg Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, som er under kraftig oprustning i øjeblikket.
- Sundhedsteknologi-studerende Jakob Skriver Routhe, jsro08@hst.aau.dk, mobil 20673504.
- Sundhedsteknologi-studerende Christian Bruun Jensen, cbje08@hst.aau.dk, mobil 53 63 11 54.
- Overlæge Finn Redke, tlf. 9932 4579.
- Overlæge Vineet Prakash, tlf. 9932 5102.
- Dekan Egon Toft, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, mobil 4018 9819.
- Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.