Konferencen indledes med den traditionelle rundbordsdiskussion mellem folketingets trafikordførere mandag kl. 9.30. Som noget nyt vil åbningssessionen i år blive live-streamet til internettet, så ”hele verden” kan følge diskussionen. Adgang til live-streamingen fås fra Trafikdagenes hjemmeside på www.trafikdage.dk. De fire deltagende folketingspolitikere er formanden for folketingets trafikudvalg Flemming Damgaard Larsen (V) og Kim Christiansen (DF), som vil repræsentere blå stue, samt Magnus Heunicke (S) og Anne Baastrup (SF), som vil repræsentere rød stue. Emnerne, som de fire politikere skal diskutere, er udvalgt blandt forslag indsendt af Trafikdagenes deltagere, og de bliver præsenteret for politikerne af indsenderne. Følgende emner skal diskuteres:
- Visionen om et sammenhængende Danmark – en fast Kattegatforbindelse, v/Jens Kampmann, formand for Kattegatkomitéen.
- Indikatorer som politisk styringsværktøj: - Vil I? Kan I? Tør I? v/Henrik Gudmundsson, DTU Transport.
- Hvor stor en hammer vil politikerne tage i anvendelse for at få Danmark tilbage i trafiksikkerhedens europæiske 1. division? v/Sven Krarup Nielsen, Formand for Havarikommissionen for Vejtrafikulykker.
- I trafikforliget er det aftalt, at vi skal have GPS baserede kørselsafgifter, men hvordan skal taksstrukturen se ud, hvem fastsætter den og hvem skal have provenuet? v/Harry Lahrmann, Trafikforskningsgruppen, AAU.
- Hvad er bussernes rolle i opfyldelsen af ambitionen om, at den kollektive trafik skal løfte det meste af fremtidens vækst i trafikken? v/Christian Roslev, direktør Nordjyllands Trafikselskab.
- Havarikommissionen for Vejtrafikulykker vil forelægge resultaterne af deres dybdeanalyse af 41 alvorlige motorcykelulykker.
- Movia vil fortælle om, hvordan højklassede bussystemer kan bidrage til den ”positive spiral” indenfor den kollektive trafik.
- Odense kommune vil præsentere deres El-cykel kampagne.
- DTU Transport vil diskutere, hvad vi kan lære af Sverige og Norge indenfor området målstyret transportplanlægning.
- Mobilitetsgruppen på AAU vil fortælle om vidensfiltrering og magt i beslutningsprocessen omkring den 3. Limfjordsforbindelse med udgangspunkt i anvendelse af trafikmodeller.
- Region Nordjylland vil fortælle om jernbaneinfrastrukturen nord for Århus.
- En workshop vil diskutere forsøget med modulvogntog.
- En anden workshop vil diskutere om busbetjeningen er blevet forringet efter strukturreformen.
- På en special session vil de nuværende barrierer for udbredelse af elbiler blive præsenteret.
Arrangørerne bag Trafikdage er Trafikforskningsgruppen ved Aalborg Universitet. Konferencens hjemmeside er www.trafikdage.dk, og i det samlede program (pdf) er der links til artikler om de enkelte indlæg.
Kontaktpersoner:
- Lektor Harry Lahrmann, mobil 4056 0375, lahrmann@plan.aau.dk.
- Sekretær Lilli Glad, tlf. 9940 8375, lilli@plan.aau.dk.