Seniorforsker Hans Skifter Andersen har undersøgt, hvad der får folk til at flytte, og hvad årsagerne til flytningerne er. "Kun ca. 20 pct. af flytningerne over lange afstande skyldes et jobskifte. Omkring halvdelen af de flyttende får ganske vist et nyt arbejde i forbindelse med boligskiftet, men det er som regel fordi, den nye bolig ligger for langt væk fra det gamle arbejde ", siger Hans Skifter Andersen.
Den ny bolig behøver ikke nødvendigvis at være bedre, større eller have en mere attraktiv beliggenhed i forhold til den, man forlader. Boligskiftet kan være betinget af en ændret livssituation, f.eks. i forbindelse med skilsmisse eller arbejdsløshed og deraf reduceret husstandsindkomst, så man er nødt til at finde et billigere sted af bo.
Boligskiftet kan også typisk have årsag i en ændring i den familiemæssige situation; når børneflokken udvides, har vi brug for mere plads, når børnene flytter hjemmefra har vi ofte brug for mindre plads, eller når vi bliver pensionister, vil vi gerne bo et sted, hvor både bolig og have er lette at holde. Men det er helt overvejende i de yngre år, at vi flytter. Flytteaktiviteten topper midt i tyverne for derefter at falde og være meget lav blandt de ældste aldersgrupper.
Stor tilknytning til stedet
De fleste flytninger sker inden for samme kommune, så man kan fortsætte i det samme arbejde eller på den samme uddannelse som hidtil.
Trægheden med at bryde op og flytte langt væk skyldes i høj grad vores tilknytning til stedet, hvor vi bor. Det føles meget dramatisk at skulle flytte fra det lokalområde, man kender så godt og føler sig tryg i, og hvor man har sit sociale netværk. Måske er man vokset op eller har boet der en lang årrække. Det er relativt sjældent, at familier flytter bopæl og arbejde til andre dele af landet.
"De der gør det, kan man gå så langt som til at kalde mønsterbrydere", siger Hans Skifter Andersen.
De, der flytter længere væk, er typisk gruppen af helt unge, som flytter ind til de store byer for at gennemføre en uddannelse. De har en gennemsnitlig flytteafstand på over 50 kilometer fra den tidligere bolig. Undersøgelsen viser også, at en del af de andre flytninger over lange afstande ikke behøver at medføre et arbejdsskift. Det er især byboere, der flytter til provinsen eller ud på landet, der er villige til at køre langt for at bevare deres job.
Udkantsområder drænes for de unge
Udkantsområderne er nok de steder, man mest mærker vores flyttemønstre, for her er fraflytningerne større end tilflytningerne. Det er især de unge, der dræner udkantsområderne, fordi de ikke kommer igen efter endt uddannelse. Gruppen af tilflyttere er ofte personer, der er blevet alene efter en skilsmisse, eller det er gamle, der ønsker at vende tilbage til opvækststedet. For begge grupper er motivet, at de finder tryghed ved at være nærmere familie og venner. Det er også nypensionerede personer, der nu er uafhængige af arbejdsmarkedet, der ønsker at flytte til et område med billige boliger.
Børnefamilier er en anden gruppe, der flytter på landet, med ønsket om at komme væk fra byen til en mere rolig og tryg tilværelse. En del af disse familier er på overførselsindkomst. Kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere er desuden to grupper, der skifter adresse lige så hyppigt som de helt unge.
Vores flytteaktiviteter er ret stabile set over tid. Undersøgelsen sammenligner situationen fra 1996, og her viser tallene stort set det samme som nu, dog med en lille tendens til lavere flytteaktivitet nu. Derimod er den gennemsnitlige flytteafstand steget med 1,13 kilometer og er nu 30 kilometer.
Rapporten er finansieret af Center for Bolig og Velfærd, Realdania Forskning.
Til redaktionen: Yderligere oplysninger kan fås hos seniorforsker Hans Skifter Andersen.