AAU har de mest citerede samfundsvidenskabelige forskere

Jurister og samfundsforskere fra Aalborg Universitet er de mest citerede ifølge en undersøgelse lavet af Berlingske Research.

Lagt online: 07.04.2011

Flemming Ibsen, Johannes Andersen, Henning Jørgensen, Lars Bo Langsted og Sten Bønsing ligger blandt de mest citerede forskere i Danmark. Undersøgelsen er udført af Berlingske Research og omfatter eksperter fra danske universiteter og CBS, der har været citeret i Børsen, BT, Berlingske, Ekstra Bladet, Information, Jyllands Posten og Politiken i perioden 10. marts 2010 – 9. marts 2011.

  • Professor Flemming Ibsen (169), 1. mest citerede samfundsforsker
  • Lektor Johannes Andersen (120), 2. mest citerede samfundsforsker
  • Professor Henning Jørgensen (110), 3. mest citerede samfundsforsker
  • Professor Lars Bo Langsted (109), 1. mest citerede jurist
  • Lektor Sten Bønsing (69), 4. mest citerede jurist