Gymnasieeleverne ville stemme rødt
Står det til landets gymnasieelever ville rød blok få 63 procent af stemmerne. Blåblok må nøjes med 36 procent; én procent ville stemme på Kristendemokraterne eller andre. Stemmerne i rød blok er nogenlunde lige fordelt på de fire partier. Med 18 procent af stemmerne ville det Det radikale venstre dog blive det største parti i rød blok. Både Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten står til 15 procent hver. I forhold til befolkningen (Epinion d. 12. september) ville gymnasieeleverne stemme cirka dobbelt så meget på Det radikale venstre og tre gange så meget på Enhedslisten. Specielt med hensyn til Enhedslisten er der store regionale forskelle. Stod det til hovedstadens gymnasieelever ville Enhedslisten blive Danmarks største parti. Blandt hovedstadens gymnasieelever viser prøvevalget, at Enhedslisten ville løbe med 21 procent af stemmerne.
I blå blok er stemmerne langt mere ulige fordelt på partierne. Med 18 procent af stemmerne, er Venstre ubetinget det største parti. Det næststørste parti er Liberal Alliance, som får hele 10 procent af gymnasieelevernes stemmer. Det Konservative folkeparti og Dansk folkeparti ville hver få fire procent af stemmerne. Specielt i hovedstadsområdet står Liberal alliance godt. Her ville de få 14 procent af stemmerne. Hovedstadens gymnasieelever stemmer således mere på ydrefløjene end det er tilfældet på gymnasierne i de øvrige landsdele.
Målt på popularitet er Magrete Vestager og Johanne Smidt-Nielsen de mest populære i rød blok. På en skala fra 0 til 10 scorer de henholdsvis 5,8 og 5,6. Villy Søvndal klarer sig lidt dårligere med en score på 5,1. Og dårligst i rød blok er Helle Torning-Schmidt, der scorer 4,7. Helle Torning-Schmidt scorer dog stadig højere blandt gymnasieelever end Lars Løkke Rasmussen, der med 4,3 er topscorer i blåblok. Skarpt forfulgt af Anders Samuelsen, der scorer 4,0. Lars Barfoed scorer 3,7, mens Pia Kjærsgaard kun scorer 2.4.
Handelsskole eleverne ville stemme blåt
Står det til landets handelsskoleelever ville blåblok få 68 procent af stemmerne, mens rød blok måtte nøjes med 31 procent. Blandt de deltagende handelsskoleelever er det største parti i blå blok Venstre, der ville løbe med 29 procent af stemmerne. Både på gymnasier- og handelsskoler er Venstre således det største parti i blå blok. I modsætning til situationen på gymnasierne har Det konservative folkeparti ganske godt fat i de unge handelsskoleelever; partiet ville få 18 procent af stemmerne. Liberal alliance står også ganske stærkt med 16 procent af stemmerne. Den store taber er Dansk folkeparti, der kun ville få fem procent af stemmerne. Dansk folkeparti har således både problemer med at tiltrække unge gymnasie- og handelsskoleelever. I rød blok er der ikke mange stemmer til De radikale (5 procent), SF (5 procent) og Enhedslisten (4 procent). Handelsskoleelever, der stemmer på rødblok, vil primært sætte deres kryds ved Socialdemokratiet, der ville få 17 procent af stemmerne.
Lars Løkke er den mest populære partileder på handelsskolerne. På en skala fra 0 – 10 scorer han 5,4. Anders Samuelsen er med en score på 5,0 den næstmest populære partileder i blå blok. Lars Barfoed scorer 4,4, mens Pia Kjærsgaard scorer 3,6. I rød blok er den mest populære partileder Margrethe Vestager (4,3) efterfulgt af Johannes Schmidt-Nielsen (3,8), Villy Søvndahl (3,7) og endelig Helle Torning-Schmidt (3,5), der sammen med Per Ørum Jørgensen (2,8) er bundscorer i popularitet blandt handelsskoleeleverne.
De unge stemmer som deres forældre – men også en lille smule i trods
De unge er påvirket af deres hjem. De unge stemmer ofte på samme parti som deres forældre og langt hovedparten ville stemme indenfor samme blok som deres forældre. Blandt gymnasieelever, hvor både mor og far stemmer rød blok, stemmer 93 procent også rød blok. Stemmer begge forældre blå blok, stemmer 80 procent af gymnasieeleverne også blå blok. Gymnasieleverne trodser således sjældent deres forældre. Men når det sker, går det primært i retning af rød blok. Blandt handelsskoleelever, hvor begge forældre stemmer blå blok, stemmer 93 procent også blå blok. Stemmer begge forældre rød blok, stemmer 75 procent rød blok. De fleste handelsskoleelever trodser således heller ikke deres forældre. Men når det sker, går det primært i blå retning.
Gymnasierne gør eleverne mindre socialdemokratiske og mere radikale og ny-liberale
De forskellige klassetrin stemmer ikke ens på gymnasierne. Der viser sig en tendens til, at der stemmes mindre og mindre socialdemokratisk. Blandt 1.g’erne ville 18 procent stemme socialdemokratisk. Blandt 2. g’erne er det 14 procent og blandt 3.g’erne er det 13 procent. Til gengæld vokser andelen, der ville stemme på Det radikale venstre og Liberal alliance. Blandt 1.g’erne stemmer 15 procent på Det radikale venstre. Blandt 2.g’erne er andelen 17 procent og blandt 3. g’erne er andelen 21 procent. Andelen, der stemmer på Liberal alliance forøges også. Blandt 1.g’erne stemmer 8 procent på Liberal alliance. Blandt 2.g’erne er det 10 procent og blandt 3.g’erne er det 13 procent. Det tyder på en socialiseringseffekt på gymnasierne. Antallet af handelsskoleelever er for begrænset til at foretage liggende analyser.
De unge vil ikke have stemmeret
Det har op til valget været diskuteret, hvorvidt man skulle nedsætte valgretsalderen til 16 år. Hovedparten af både gymnasie- og handelsskoleeleverne mener imidlertid, at 16 til 17 årige ikke skal have stemmeret. 42 procent af gymnasieeleverne mener, at det er et ”særdeles dårligt” forslag, mens 22 procent mener et ”ret dårligt” forslag. 9 procent finder forslaget ”særdeles godt” og 9 procent finder forslaget ”ret godt”. 14 procent svarer ”hverken eller”. Fordelingen er stort set identisk på handelsskolerne.
Om datamaterialet
Undersøgelsen er indsamlet via stemmeafgivelse på landets ungdomsuddannelser. Stemmerne er afgivet i perioden fra d. 26. august (udskrivelse af valget) og indtil søndag d. 9. september. Muligheden for at deltage i prøvevalget er blevet annonceret via samfundsfagslærerforeninger, via surveybanken.aau.dk og via netværket SamfUnderviser.dk. Undersøgelsen er således ikke baseret på en tilfældigt udvalgt stikprøve af elever, men derimod på bred annoncering. Der kan således være en skævhed, hvis det er specielle skoler og elever, der har valgt at deltage. For gymnasieeleverne vedkommende tyder repræsentativiteten dog på at være ganske god. Deltagelsen er nogenlunde lige fordelt på regioner, køn, alder og klassetrin. Formentlig er der en tendens til, at for mange af respondenterne har haft samfundsfag på a- og b-niveau, dvs. deltagerne er formentlig mere interesseret i politik end gymnasieelever generelt. Det må der tages højde for i fortolkning af datamaterialet. 3008 gymnasielever har deltaget i undersøgelsen. For handelsskoleelevernes vedkomne er datamaterialet mere begrænset; 623 har afgivet en besvarelse og hovedparten (443) stammer fra region Nordjylland. Resultaterne fra elever på handelsskoler skal således tages med større forbehold end resultaterne fra gymnasieelever. Elever fra htx (352), HF (159) og erhvervsskoler (145) har også deltaget, men pga. begrænset antal er de ikke beskrevet i ovenstående.
Yderligere information om undersøgelsen
Datamaterialet og resultaterne fra de enkelte skoler kan analyseres via www.Surveybanken.aau.dk. Undersøgelsen indeholder en lang række spørgsmål om de unges holdning til økonomiske planer, indvandrere, miljø, udenrigspolitik etc. Spørgsmålene er taget fra den danske valgundersøgelse.
Bilag 1: Fordeling på blok
Bilag 2: Fordeling på partivalg
Bilag 3: Popularitetsscore (0–10 skala)
Kontaktpersoner
- Morten Højmose Andersen
Projektmedarbejder, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
hoejmose@samf.aau.dk - Christian Albrekt Larsen
Professor, Institut for Statskundskab, Aalborg Universitet
albrekt@dps.aau.dk, tlf. 9940 8214 (arbejdsnummer)