Du kan nå det endnu - Ledige studiepladser på Aalborg Universitet

Ledige studiepladser på Aalborg Universitet, især på: Musik & musikterapi, fysik, tysk, landinspektør, bæredygtig bioteknologi(KBH.) samt ingeniør i Esbjerg.

Lagt online: 15.07.2011

Aalborg Universitet har i år den største fremgang blandt de danske universiteter på 28%. Det betyder i tal, at 3.863 unge har søgt AAU som 1.prioritet, og det samlede antal ansøgere nåede 10.032.

Overvejer du at søge en uddannelse på AAU, skal du dog ikke fortvivle, medmindre du vil læse lægevidenskab, psykologi, jura, og humanistisk informatik, hvor alt er optaget efter 1. ansøgningsrunde.

På de fleste andre uddannelser er der stadig ledige pladser, der kan søges fra den 30. juli, hvor der sendes optagelsessvar til ansøgerne fra 1. ansøgningsrunde.

Du kan rådføre dig med vores Studievejledning på tlf. 9940 9440, ligesom vi anbefaler, at du følger med på vores hjemmeside studieguide.aau.dk, hvor du fra den 30. juli kan se, hvor der er ledige studiepladser.