Et innovativt universitet har brug for innovative medarbejdere

Lagt online: 03.03.2011

Aalborg Universitet (AAU) er en af Nordjyllands store arbejdsplads med ca. 2.500 medarbejdere. Over halvdelen af medarbejderne er beskæftiget med forskning og uddannelse og resten understøtter disse kerneaktiviteter i administrative stillinger og tekniske funktioner. Ansat på AAU - del af et internationalt miljø Som ansat på AAU er man en del af et internationalt miljø. En stor del af de videnskabelige medarbejdere kommer fra udlandet og engelsk bruges naturligt i mange sammenhænge, og de ca. 1.500 udenlandske studerende bidrager også til at give en international atmosfære. Kom og mød os Vi har løbende brug for nye og dygtige medarbejdere til at varetage kerneopgaver inden for det administrative område. På tirsdag d. 8. marts kan du møde medarbejdere fra AAU på: Karrieremessen i Gigantium (Willy Brandts Vej 31, Aalborg). De vil fortælle om deres job, deres baggrund og de muligheder, som der er for ansættelse med en videregående uddannelse i rygsækken. Aalborg Universitet glæder sig til at møde dig! Yderligere information: Læs mere på join.aau.dk og karrieredagene.dk.