Det er der kun en måde at finde ud af på. Nemlig ved at bestemme, hvilken DNA der er på det biologiske spor, morderen har efterladt ved liget, og sammenligne den DNA med DNA fra hver af eleverne. Men hvordan i alverden finder en gymnasieklasse ud af, hvilken DNA der er på det biologiske spor, og hvordan skal de finde ud af, hvilken DNA-sammensætning klassekammeraterne har?
Ja, normalt ville den logiske løsning nok være at ringe 112 og få politiets eksperter ud, men det bliver slet ikke nødvendigt denne gang. Klassen kan nemlig bare kontakte Biotek Nord og gratis låne DNA Fingerprinting-kassen, som er en af de tre nye forsøgskasser, som Aalborg Universitet og en række nordjyske gymnasier sammen har udviklet. Udover Aalborg Universitet og gymnasierne er UCN og repræsentanter fra den bioteknologiske industri med i Biotek Nord, som Region Nordjylland støtter økonomisk.
DNA Fingerprinting-kassen indeholder et komplet udstyr og vejledning til at bestemme DNA-profiler, helt klar til brug.
- Der er meget af vores DNA, der er helt ens, men der er også rigtig mange steder, hvor dna-sammensætningen er forskellig mellem individer. På et punkt har otte procent af befolkningen måske en særlig profil, mens det på et andet punkt kan være måske 16 procent. Hvis man bestemmer dna-sammensætningen på blot 12-13 udvalgte steder, får man en kombination, der er tilstrækkelig unik til at kunne identificere en enkelt person. Det får gymnasieeleverne nu mulighed for selv at prøve og konstatere, siger lektor på Aalborg Universitets Institut for Kemi og Bioteknologi, Kåre Lehmann Nielsen, der har udviklet DNA Fingerprint-kassen sammen med gymnasierne i Region Nordjylland. Med kassen kan eleverne bestemme DNA-profiler på samme måde, som retsgenetikerne gør det i den virkelige verden.
- Det virker stærkt motiverende på eleverne, når de kan se, at det de laver har en sammenhæng med virkeligheden, og det kan de her. Og forsøgskasserne gør også, at vi på gymnasierne får mulighed for at arbejde med professionelt udstyr i 100.000 kroners klassen, som vi normalt aldrig ville have råd til. Det gør, at vi kan lave mere professionelle forsøg, og det bidrager naturligvis også til, at elevernes interesse skærpes, siger Jørn M. Clausen, der, udover at være lektor på Aalborghus Gymnasium, sammen med kollegaen Marianne Bøgh Christensen også er koordinatorer på Biotek Nord-projektet.
Det er netop et af målene med projektet, at elevernes interesse for området skal styrkes.
- Ved at få flere til at interesse sig for bioteknologi håber vi, at flere i Nordjylland vil tage en uddannelse inden for området, og så håber vi selvfølgelig, at det vil medføre, at der vil være flere virksomheder i Nordjylland, der arbejder med bioteknologi, og at landsdelen dermed vil udvikle sig og tiltrække flere ressourcer, siger Jørn M. Clausen.
Udover DNA-udstyret tilbyder Biotek Nord nu forsøgskasser med en såkaldt fermentor-kasse, hvor man ved hjælp af en gæringsproces kan omdanne glukose fra halm til bioethanol og en proteinoprensnings-kasse, hvor eleverne kan separere proteiner fra kød og derefter se nærmere på, hvad man kan bruge proteinet til. Og flere kasser er på vej. To helt nye kasser forventes at være klar til udlån i løbet af dette skoleår.
Yderligere information:
Koordinator for Biotek Nord-projektet, lektor Jørn M. Clausen, cl@aalborghus.dk, mobil 42 17 55 42
Lektor Kåre Lehmann Nielsen, Institut for Kemi og Bioteknologi, AAU, kln@bio.aau.dk, mobil 27 87 98 30
Biotek Nord