Kasper Sørensen har netop fået papir på, at han er Aalborg Universitets første kandidat med centralt fag i Idræt, og samtidig med at han skal i gang med drømmejobbet som gymnasielærer, skal han også præsentere resultaterne fra sit speciale for forskere i resten af verden. Kasper Sørensens vejledere er nemlig så begejstrede, at de vil have resultaterne udgivet internationalt, fordi det er første gang, man så præcist har kortlagt bevægelsesmønstre hos dygtige og mindre dygtige badmintonspillere. Undersøgelsens resultater kan blandt andet bruges til at give badminton-trænere en idé om, hvilke knapper de skal trykke på for at få spillere til at udvikle deres slag i den rigtige retning.
- Jeg har kigget på, hvordan både gode og mindre gode badmintonspillere udfører forhåndsslag og baghåndslag. Både hvordan de bevæger deres led og med hvilken hastighed, og også undersøgelser af, hvordan de overfører energi fra overkroppen til hånden og ketsjeren for at opnå en høj hastighed af slaget, forklarer Kasper Sørensen.
I almindelige træningssammenhænge kan man ikke med det blotte øje se spillernes præcise kropsbevægelser. For at undersøge de biomekaniske forskelle i forskellige spilleres slag har Kasper Sørensen derfor kortlagt selv de mindste bevægelser i spillernes kropsled ved hjælp af særlige kameraer i AAU’s sportsteknologiske laboratorier. Sammen med universitetets forskningsgruppe AnyBody, der udvikler modeller for bevægelse, kan han nu ikke blot redegøre for, hvordan de forskellige bevægelser påvirker spillerens slag. Han har også fundet en klar forskel i mønstrene hos højt og lavt rangerende spillere.
- Gode spillere formår at koordinere deres overkrop, underkrop, arm og hånd, så de former en slags piskesmæld, mens mindre spillere gode er langt mere tilfældigt organiseret. Vi kan også se, at forhåndsslaget ikke er lige så svært at mestre som baghånden, forklarer Kasper Sørensen.
Forhåndsslag og baghåndslag er blandt de vigtigste og mest almindelige i badmintonspillet, og selvom målet med de to slag kan være det samme, er udførelsen meget forskellig. Undersøgelserne viser blandt andet, at mindre dygtige spillere har svært ved at tilføre tilstrækkelig fart til ketsjerhovedet, når de udfører baghåndsslaget, hvilket i høj grad skyldes deres manglende evne til at overføre energi fra overkroppen og ud til hånden. De præcise data fra undersøgelsen vil kunne overføres til nye, målrettede træningsteknikker.
Kasper Sørensens afgangsprojekt er skrevet i tværfagligt samarbejde mellem forskere fra henholdsvis Idræt og Maskinteknik (lektor Mark de Zee og professor John Rasmussen). Han er den første kandidat med centralt fag i Idræt, mens næste hold på denne uddannelsesgren først er færdige i sommeren 2012. Kasper Sørensens tidlige færdiggørelse skyldes, at han er to-fagskandidat. Da idrætsuddannelsen på AAU startede i 2007 havde han læst 2 år på Matematik og var klar til at starte på sit andet fag samtidig med at Idræt blev oprettet som uddannelse på AAU. Tofags-kandidat-uddannelsen er især henvendt til studerende, der gerne vil være gymnasielærere, og allerede før sin afsluttende eksamen havde Kasper Sørensen arbejde på hånden. Han er nu tiltrådt i drømmejobbet som matematik- og idrætslærer på Hjørring Gymnasium.
Yderligere oplysninger:
- Kasper Sørensen, tlf. 40 20 17 14
- Vejledere: Professor John Rasmussen, tlf. 99 40 93 07 og lektor Mark de Zee, tlf. 99 40 88 18
- Studieleder Pia Britt Elberg, School of Medicine and Health, Aalborg Universitet, mobil 40 12 74 94
- Læs mere om Idræts-uddannelsen
- Læs artikel om forskningsprojektet på Videnskab.dk