Læringscenter for Kinesisk Sprog og Kultur åbnes for offentligheden

Aalborg Rådhus danner rammen om Confucius Instituttets nye lokaler, som indvies tirsdag kl. 14.30 ved en reception. Forud for receptionen er gået to dage med workshops omkring undervisning i kinesisk sprog og kultur på universitets-, gymnasie-, og folkeskoleniveau.

Lagt online: 04.04.2011

De seneste år er der i Danmark opstået en øget interesse for Kina og kinesisk sprog. Det store antal af danskere, som er interesseret i at lære mere om den kinesiske kultur og sproget, giver en række udfordringer såsom at sikre kvalificeret undervisning og læring af kinesisk sprog og kultur på forskellige typer af uddannelsesinstitutioner. Disse er nogle af emnerne for mandagen og tirsdagens seminar

Ved receptionen, der har deltagelse af bl.a. rektor Finn Kjærsdam, borgmester Henning G. Jensen, dekan Lone Dirckinck-Holmfeld og dekan Hesheng Zhang fra Beijing Normal University, vil det også være muligt at se terracota-krigere i fuld størrelse, kinesiske musikinstrumenter og det kinesisk indrettede bibliotek, billeder fra verdensudstillingen i Shanghai, osv..

Confucius Institute i Aalborg er et samarbejde mellem bl.a. Aalborg Universitet, Støvring Gymnasium, Aalborg Kommune og Beijing Normal University. Læs mere på www.cidenmark.com

Tidspunkt for indvielsen: 5. april kl. 14.30, Rådhuset, Boulevarden 13, 9000 Aalborg
Kontakt: Niels Erik Lyngdorf: 20885246

Læs programmet for seminaret