En fremragende forsker
Tony var i flere henseender en markant personlighed og et meget afholdt menneske. Han var en dygtig og inspirerende underviser, som med stor glæde underviste studerende på samtlige niveauer. Han var en fremragende forsker. Tony publicerede i de toneangivende internationale tidsskrifter og var forfatter til en række skelsættende værker, udgivet på adskillige sprog. Tonys scene var hele verden. Som en art global repræsentant for musikterapi var han en verdensstjerne. Et manifest udtryk for Tonys virketrang er forskeruddannelsesprogrammet i musikterapi, som han ledede og udviklede, indtil sygdommen sidste efterår gjorde, at han måtte slippe tøjlerne. I årenes løb er der blevet uddannet 22 ph.d.-studerende i dette program. Takket være Tonys ildhu er programmet globalt set det største inden for sit felt. Der er aktuelt 25 studerende, som kommer fra alle dele af kloden.
En omsorgsfuld hvirvelvind
Men Tony var dog først og fremmest en stor personlighed ved den måde, han praktiserede sine hverv som underviser, forsker og forskningsleder på. Tony var en hvirvelvind. Han virkede utrættelig og utæmmelig. Han kunne vanskeligt standses, når han havde fået en ny idé. Og disse idéer var som regel frugtbare. Tony formåede at inspirere sine studerende, sine kolleger og sine globale samarbejdspartnere til at yde mere, end de umiddelbart havde troet, at de kunne. Han betonede samarbejdet som grundlag for præstationer og sørgede for, at alle følte sig inddraget. Han forvandlede akademiske begivenheder til festlige lejligheder. For eksempel indførte han sit eget sæt af ritualer ved forskeruddannelsesprogrammets mange ph.d.-forsvar. Tony var noget så sjældent som eminent og omsorgsfuld. Han tog vare på folk. Trods sine mange gerninger og forpligtelser gav han sig altid tid til sine ph.d.-studerende. Det var mesterlære i ordets bedste forstand: han tog folk ved hånden og viste dem tålmodigt, hvordan tingene skulle gøres. Overfor sine kolleger var han gavmild – fagligt, men også menneskeligt. Ved sin energi, sin humor og de små gaver, han gerne medbragte, gjorde han stemningen ved de mange, lange møder konstruktiv, måske ligefrem løssluppen.
Headhuntet til Aalborg
Tony blev i 1992 headhuntet til musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet af sine kommende kolleger. Det er blevet til 19 år i Danmark, først som lektor, og fra 1998 som professor i musikterapi. Han holdt sig dog langtfra indenfor Danmarks grænser: han havde fortsat adresse i St. Albans nær London hjemme hos sin familie og blev ved med at arbejde som musikterapeut i London, med specialisering i udredning af autisme. Herudover var han æresprofessor ved Melbourne Universitet, professor ved Anglia Ruskin Universitet i Cambridge og tilknyttet musikterapiuddannelser over hele verden som underviser eller eksaminator. Tony har i en artikel ”An Englishman in Denmark – What have I learned from Dansk Musikterapi” beskrevet sin karriere i Danmark. Her omtaler han bl.a. ’Aalborg effekten’, som viser en eksplosiv publikationsrate efter 1992 både hvad angår bøger, bogkapitler og artikler. Et af hovedværkerne er bogen ”Improvisation: Methods and Techniques for Music Therapy Clinicians, Educators and Students”.
Musikken i livet
Tony havde en BA i musik fra Bristol Universitet og kombinerede musikken med studier i psykologi og musikterapi videre til en ph.d. i psykologi om musikterapi fra London Universitet. Han var en enestående pianist, og spillede alt efter gehør, fx soloversionen af Tchaikovskys klaverkoncert i B-mol, eller akkompagnerede efter de noder, der blev sat foran ham. Han holdt meget af den danske sangskat, og nød at spille til fællessang når lejligheden bød sig. Når Tony var i Danmark flød tonerne ud på gangene fra hans musikanlæg på kontoret, fx med sange fra Radioens Pigekor, Christmas Carols eller filmmusikken fra Harry Potter. Tony havde en evne til at skabe musik i det, han foretog sig. Musik er timing og samklang, og han var i stand til at skabe musik med klienter, som det ellers var meget vanskeligt at kommunikere med. Når han improviserede, blev de mødt af hans musik, og de mange videoklip fra hans arbejde viser hvordan klienterne blev engagerede og spillede med. At improvisere, som han skrev om og underviste i, er at gribe nuet, og det formåede han til fulde. Tony formåede at integrere det legende og improviserende i det faglige, og det inspirerede til unik forskning på forskerprogrammet. Han lod aldrig det legende bryde rammerne, når han underviste eller holdt sine kurser for ph.d.-studerende, men lod det blive små muntre bobler i en dyb seriøsitet.
Ikke mængden af år i dit liv, men mængden af liv i dine år
Tony blev kun 57 år. Han arbejdede og producerede langt mere end selv de mest entreprenante og klarede sig med få timers nattesøvn. For at kunne forstå at han ikke fik flere livsår, har hans kolleger refereret til følgende citat af Abraham Lincoln: And in the end, it's not the years in your life that count. It's the life in your years.
Tonys død er et stort tab for Aalborg Universitet, for Institut for Kommunikation, for musikterapi på verdensplan, for de nærmeste kolleger og for nuværende såvel som tidligere studerende. Det er et stort tab for Jenny, Tonys kone, og deres tre sønner, Robert, Michael og David. For de har tabt så meget mere end en fantastisk og unik kollega.
Christian Jantzen
Institutleder, Institut for Kommunikation (Aalborg Universitet
Hanne Mette Ochsner Ridder
Videngruppeleder for Musikterapi & leder af forskeruddannelsesprogrammet i Musikterapi (Aalborg Universitet)