Den nye bog Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet viser, at det godt kan lade sig gøre at renovere almene boliger, så de får en højere kvalitet for beboerne, både når det gælder bebyggelsernes arkitektoniske udtryk, boligkomforten, bedre tilgængelighed og til dels også energiforbruget.
Bogen er skrevet af professor Claus Bech-Danielsen, seniorforskerne Inge Mette Kirkeby og Jesper Ole Jensen samt seniorrådgiver Søren Ginnerup. De har evalueret ti almene boligbebyggelser, der er blevet renoveret i perioden 2008-2010, og som er opført mellem 1941 og 1974.
Slut med farvestrålende blikplader
”Bogen peger ikke på én renovering, hvor alle forhold er opfyldt til punkt og prikke. Hver af de renoverede bebyggelser byder på oplagte forbedringer, som det er værd at lære af, og som sætter nye standarder i forhold til 1990’ernes renoveringer, der ofte satsede på at ændre bygningernes facader ved at skjule montagebyggeriets mangler bag farvestrålende blikplader”, siger professor Claus Bech-Danielsen.
På det arkitektoniske område er der gode eksempler på, at nye facadematerialer er valgt med henblik på deres fysiske og æstetiske holdbarhed, mens der andre steder er skabt arkitektoniske kvaliteter i form af forbedrede dagslysforhold i lejlighederne, større altaner og bedre uderum.
Kulturarvsstyrelsen har udvidet sit fokusområde til også at omfatte efterkrigstidens arkitektoniske arv, herunder de almene bebyggelsers værdi som kulturarv. I de ti renoveringer er kulturarven forvaltet meget forskelligt. Især i de ældste bebyggelser er man gået nænsomt til værks. Det gælder fx boligbebyggelsen Vanggården i Aalborg, der har fået tilført nye altanbrystninger og nye trappetårne, der er udført i et enkelt, nutidigt design, som forankrer renoveringen i vores tid.
I de yngste bebyggelser fra 1960’erne og 1970’erne er der i nogle tilfælde tale om et bevidst opgør med det oprindelige arkitektoniske udtryk for at lægge afstand til et dårligt image og føre bebyggelsen op til dagens boligstandard med hensyn til lejlighedens størrelse, lysforhold, altaner, elevatorer, friarealer og energiforbrug. I andre renoveringer er der imidlertid taget udgangspunkt i bebyggelsernes oprindelige kvaliteter, der er blevet kortlagt og forstærket i forbindelse med den gennemførte renovering. Gyldenrisparken på Amager er et godt eksempel på, at den strategi kan føre smukke resultater med sig.
Kun små varmebesparelser
På det tidspunkt, hvor renoveringerne blev planlagt, var der ikke så meget fokus på energibesparelser i eksisterende bygninger, som der er i dag, Men i tre-fire bebyggelser er der foretaget udvendig efterisolering af facader og tag og i mindre målestok skiftet til lavenergivinduer og installeret varmegenvindingssystemer. Rådgivere og boligselskaber havde forventet et fald i varmeforbruget på omkring 30 pct., men det faldt kun mellem 7 og12 pct.
”Årsagen er sandsynligvis, at beboerne er begyndt at have mere varme i stuerne. En anden årsag kan være, at der er mangler ved varmeanlæggets indregulering eller ved efterisoleringen”, vurderer seniorforsker Jesper Ole Jensen.
Samtidig er det gennemsnitlige elforbrug pr. beboer steget. Det skyldes, at den samlede renovering har ført til større boliger, hvor der bor færre. Dertil kommer et nyt elforbrug til fællesfaciliteter så som elevatorer, varmegenvinding og -styring.
Forbedret tilgængelighed
I renoveringerne er man målrettet gået efter at tilgodese personer, der bruger kørestol, rollator eller bare går mindre godt, så de nu kan bebo lejlighederne.
”Det er lykkedes godt, om end de gode eksempler kan udvikles endnu mere”, siger seniorrådgiver Søren Ginnerup.
Han peger på, at sammenlægning af lejligheder har skabt den fornødne plads, herunder bedre plads i badeværelse og køkken. Og ikke mindst er tilgængeligheden forbedret ved, at der er tilføjet elevatorer til bygningerne.
God inspirationskilde
Landsbyggefonden har betalt en god del af de gennemførte renoveringer med midler, der er kommet til veje via lov om omprioritering af almene boligbebyggelser. Det er også Landsbyggefonden, der har bestilt og betalt den nye bog om evalueringerne, i håbet om at den kan give inspiration til fremtidige renoveringer af almene boligbebyggelser.
Den nye bog Renovering af efterkrigstidens almene bebyggelser kan bestilles i trykt form på sbi.dk/renovering2008-2010, hvor den også kan downloades gratis som pdf.
Bogen udkommer 30. september, hvor den præsenteres på Arkitekturens Dag i København, Biblioteket ved Domus Vista, Nordens Plads 4, 2000 Frederiksberg, kl. 16-22.
Yderligere oplysninger kan fås hos professor Claus Bech-Danielsen, seniorforsker Jesper Ole Jensen seniorforsker Inge Mette Kirkebyg og seniorrådgiver Søren Ginnerup.
Fakta
De evaluerede renoverede bebyggelser
Albertslund Nord i København
Gyldenrisparken i København
Høje Kolstrup i AAbenraa
Hånbæk i Frederikshavn
Milestedet i København
Skelagergårdene i Aalborg
Sprotoften i Nyborg
Urbanplanen i København
Vanggården i Aalborg
Varbergparken i Haderslev.