Det er en større opgave, som kommunerne gerne vil samarbejde med områdernes virksomheder om at løse. Og hvordan det kan lade sig gøre har et forskningsprojekt fra Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet sat fokus på i en ny rapport. Som udgangspunkt har et forskerhold analyseret områderne Haraldsgadekvarteret på Ydre Nørrebro i København, Hobro bymidte syd og Esbjerg bymidte i forbindelse med byfornyelsesindsatser.
Godt samarbejde i Esbjerg
Et eksempel på et godt samarbejde mellem virksomheder og kommunen er i Esbjerg, hvor man omkring bymidten tilbage i 1993 etablerede Esbjerg Byforum, hvor kommunens embedsmænd og politikere samt virksomheder har samarbejdet om en lang række byfornyelsesprojekter. Således er Ting- og Arresthuset blevet renoveret, der er kommet et helt nyt turistkontor, og to forretningsgader er blevet renoveret med blandt andet ny belysning. Belysningen er kommet i stand med økonomisk støtte fra de lokale virksomheder. Desuden er der sket forbedringer på mange friarealer. Alt sammen til glæde for byens borgere og de handlende.
Virksomhederne har ’kvitteret’ med at have et stort engagement i lokalområdet. I stor udstrækning ansætter de lokale medarbejdere, de handler overvejende lokalt, og ved events og kommunale arrangementer er det musikere fra byens musikkonservatorium, der sendes bud efter. En lokal bank støtter det lokale kulturliv, et sponsorat banken markedsfører sig på.
Succesen i Esbjerg blev understreget, da byen blev kåret som årets by i Danmark i 1997 på grund af et unikt samarbejde mellem offentlige og private virksomheder.
Kommunerne skal have forståelse for virksomheders vilkår og interesser
Af analysen fremgår det, at kommunerne skal satse på et reelt samarbejde med virksomhederne for at få dem til at tage del i bydelens udvikling. Ikke blot inddrage dem i fornyelserne, som er tilfældet med borgeriddragelse. Hver virksomhed skal behandles individuelt, fordi de har forskelligt at byde på med deres forskellige specialviden, og det er kommunen, der skal tage initiativet.
Desuden bør samarbejdet være ubureaukratisk, så virksomhederne kun skal samarbejde med og henvende sig til ét kontor i kommunen. Virksomhederne fungerer på helt andre præmisser end den kommunale forvaltning og har ikke tid til at være med i udvalg, der holder mange møder, uden sagen rykker sig nævneværdigt. De ønsker hurtig handling, der enten fører et projekt videre eller hurtigt afliver det.
Det er det langvarige personlige forhold mellem folk fra virksomheder og kommunerne, der rykker. Gensidig tillid er kodeordet, der fører til konkrete forandringer.
Virksomhederne er flyttet ind før byfornyelsen kom til området. Deres motivation for at samarbejde med kommunerne er, at de kan bevare de relativt billige og gode lokaler med indbyggede udvidelsesmuligheder, samt god trafikal tilgængelighed og parkering uden restriktioner. Desuden sætter de fleste virksomheder pris på, at områderne ikke signalerer forfald med alt for meget rod og snavs, og at der ikke er mere end sædvanlig hærværk og tyveri fra butikker og biler.
”Det er disse forhold, der er vigtige for virksomhederne, og dem de gerne vil tage et ansvar for at opretholde. At indsatsen også kan involvere et socialt element, er en dobbeltgevinst. Når virksomhederne praktiserer et ansvar for stedet medfører det ikke nødvendigvis en social ansvarlighed. I det omfang det sker, er det ofte ønsket om at bruge langtidsledige med løntilskud”, siger seniorforsker Jesper Ole Jensen, der har deltaget i projektet.
Forskningsprojektet er finansieret af Socialministeriet.
Læs mere om anbefalinger til kommunerne samt resten af undersøgelsen i rapporten ’Virksomheders stedstilknytning, byfornyelse og socialt ansvar’.
Yderligere oplysninger: Seniorforsker Jesper Ole Jensen .