AAU-alumneforening runder 6.000 medlemmer

Aalborg Universitet har længe arbejdet med at opbygge en alumneforening for alle, der er uddannet fra AAU. Kandidatnet er foreningens navn, og den er forankret hos AAU's Karrierecenter, hvor man arbejder med at opbygge relationer til de tidligere studerende (alumnerne) bl.a. via mentorordning, alumnearrangementer samt via nyheder om på AAU.

Lagt online: 12.07.2012

Et andet af foreningens initiativer er Den Rådgivende Komité, som fornylig mødtes på Studenterhuset i Aalborg for at drøfte hvordan Kandidatnet kunne få endnu flere medlemmer blandt de ca. 30.000 kandidater, som er uddannet siden 1974.

Blandt deltagerne på mødet var flere kendte AAU-alumner som fx Frank Jensen, og Kristian Thulesen Dahl samt flere fremtrædende erhvervsfolk. Det var især AAU’s særlige studieform, der var fokus på hos deltagerne:

Frank Jensen, overborgmester, Københavns Kommune:
- Kandidater fra AAU kan noget specielt, når det kommer til at arbejde i teams og løse komplicerede problemer. De har evner, der i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet i dag – både i den offentlige sektor og i det private erhvervsliv. .

Inger Askehave, prorektor og næstformand for Kandidatnet:
- Aalborg Universitet er interesseret i at bevare kontakten til de studerende. Det giver os mulighed for at følge dem og få en idé om, hvor godt vores uddannelser matcher forventninger fra erhvervslivet.
- Vi vil gerne have kandidaterne som AAU-ambassadører og vil samarbejde med dem om forskning, studenterprojekter, gæsteundervisning og efter- og videreuddannelse.

Medlemmerne af Kandidatnets Rådgivende Komité

  • Jacob Møller Knudsen, direktør, CUBIC-Modulsystem A/S
  • Jesper Hosbond Jensen, direktør, Thisted Kommune
  • Frank Jensen, overborgmester Københavns Kommune
  • Lars Bonderup Bjørn, bestyrelsesformand, Aalborg Universitet
  • Jes Lunde, Børne - Familiedirektør Frederikshavn Kommune
  • Kim Nøhr Skibsted, Group Vice President, Corporate Communication, Grundfos
  • Kristian Thulesen Dahl, medlem af Folketinget
  • Jan Gerhardt, Direktør, Spar Nord Bank A/S (fraværende på billedet)
  • Ulla Astman, Regionsrådsformand (fraværende på billedet)

Kontakt

Anne Marie Heide Hviid, formand for Kandidatnet
annemarie@heidehviid.dk, mob. 23 23 91 84