- Hvordan sikrer vi dynamiske konkurrencevilkår? Det er den vigtige og nødvendige diskussion. For vi kan jo ikke som i England få staten til betale for en vej eller for at få gravet i bestemte områder, hvis vi har et egnet sted til at placere vindmøller.
Eskild Holm Nielsen, dekan ved det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, talte lige ind i hjertet af de 60 deltagere på konferencen ”Åbent Universitet” for leverandører til vindmølleindustrien. For dem var det vigtigt og afgørende at mærke, at universitetet spiller med og kan tilbyde hjælp, når de skal ud i den benhårde kamp for at blive de store vindmølleproducenters foretrukne underleverandør.
For dekanen var det vigtigt at få pointeret Aalborg Universitets kompetencer og rækkevidde – at give mening til konferencens titel ”Vejen til ny viden”.
- Vi er Jyllands tekniske universitet med 300 årlige samarbejdsaftaler. 80 ph.d.-studerende er i øjeblikket udelukkende beskæftiget med vindenergi. Vi ønsker et endnu tættere samarbejde med industrien, for vi bliver målt og vejet på vores evne til at skabe værdi for samfundet, lyder Eskild Holm Nielsens bud til vindmølleleverandørerne.
Gode erfaringer
Mange underleverandører har allerede benyttet sig af hjælp og samarbejde med Aalborg Universitet. Per Fenger, direktør i Liftra A/S i Aalborg, har siden firmaets start i 2003 udnyttet mulighederne for samarbejde med universitetet fuldt ud. Studentermedarbejdere, studenterprojekter, praktik, afgangsprojekter og ph.d.-projekter er faste elementer i arbejdsgangen og udviklingsarbejdet på Liftra. Virksomheden har specialiseret sig i løftegrej, opsætning og service og har 40 ansatte ingeniører fordelt på fem lande
- Jeg ser næsten kun fordele ved at arrangere sig med universitetet. De forskellige løsninger kan bidrage med forskellige ting, men overordnet er det i hvert fald en god måde at finde nye medarbejdere på. Der er muligheder for at få belyst emner og for at bruge test-udstyr på universitetet. Vi har købt nogle ting ind, og så har den studerende lavet test på universitetet i stedet for bare at sidde med nogle papirer i hånden hele tiden, siger Per Fenger.
Udover de studerende, som løbende arbejder i Liftra, har virksomheden seks medarbejdere, hvis ansættelser er et direkte resultat af samarbejdet med Aalborg Universitet. Liftra-direktøren tog selv kontakt til universitetet for at få etableret et samarbejde.
- Jeg kendte professorerne i forvejen, men det er så bare min metode. Hvis man ikke kender nogen, kan man henvende sig direkte til AAU Matchmaking. De sørger for det hele, siger Per Fenger.
Rettigheder
En af hurdlerne for en industrivirksomhed kan en gang imellem være det akademiske bidrag til samarbejdet.
- Vi har viden og know how, men vi skal bruge nogle data ude fra industrien, hvis samarbejdet skal give mening, siger Torben Knudsen, lektor på Institut for Elektroniske Systemer og vindmølleindustrien.
Han beskrev for konference-deltagerne, hvordan en virksomhed kan gå fra udvikling til forskning ved at indlede et samarbejde med et universitet.
- Der er masser af muligheder, som vi har fået beskrevet af blandt andet Liftra. Men et samarbejde med et universitet er ikke bare en mulighed for at få lavet en hjemmeside til sit firma. Man skal tænke længere. Det er vigtigt at understrege, siger lektoren.
Et forskningssamarbejde kan vare tre til fem år for eksempel i forbindelse med et ph.d.-projekt. Det fik rejst spørgsmålet omkring rettigheder blandt de fremmødte industrifolk.
- Vi har en meget pragmatisk indstilling med hensyn til rettigheder, beroligede dekan Eskild Holm Nielsen.
Og vindmølleindustriens direktør, Jan Hylleberg, gik et skridt videre:
- I skal ikke være bekymrede. Hop ud i det.
Politikerne: I skal gå sammen
Branchedirektøren var ordstyrer for en politisk paneldebat med inviterede ordførere, og Jan Hylleberg udfordrede politikerne ved at pege på, at englænderne satser massivt på offshore-sektoren med havvindmøller og ikke lægger skjul på, at ”man går efter at stjæle så mange arbejdspladser fra Danmark som muligt”.
Venstres Kim Andersen var ikke i tvivl om modsvaret.
- Vi skal begynde at betragte Danmark som en enhed. Det hele løber ud i sandet, hvis vi bruger krudtet på at sidde hver for sig i hver sin region og udvikle og arbejde for vindenergien. Vi skal tænke i kloge valg og kloge investeringer. Vi er et lille land, og derfor skal vi også vælge partnere og strategi efter noget, vi kan matche. Vi skal have udviklet produkter, der passer til de markeder, vi vil ind på. Varmeforsyningen i St. Petersborg kan for eksempel være mere interessant end at forsøge for enhver pris at komme ind i for eksempel Brasilien.
Benny Engelbrecht (S), fulgte op:
- Jeg er nu ikke så bekymret for Englands planer. Sammen med Tysklands kæmpe satsning i Nordsøen vil det ikke bare give produktion, men også serviceopgaver til Danmark – primært vest for Storebælt, for det er her, 80 procent af tingene indenfor vindmølleindustrien bliver lavet. Med hensyn til vores strategi, så skal den stå på to ben. Polen har en enorm vækst for tiden. Her og i Tyskland skal vi derfor være opmærksomme på de nære markeder. Uden selvfølgelig at glemme BRIK-landene.
Mikkel Dencker, energiordfører i Dansk Folkeparti, medgav, at ”vindmøllebranchen har været begunstiget i mange år”.
- Og jeg tror ikke, det ligger i kortene, at begunstigelsen fortsætter. Vedvarende energi er så mange andre ting, for eksempel bølgeenergi.
DF’s energiordfører erkendte samtidig, at man nok også skulle bygge videre på vindenergien.
- Jeg har lige været i USA, og her kendte man os danskere for vores kongehus, vores engagement i Afghanistan og for vindmølleindustrien. Det er vi altså kendte for og kan være stolte af. Politikerne kan ikke drive virksomhederne, men vi kan være med til at give nogle rammer for industrien, siger Mikkel Dencker.
Nytænkning
Jan Hylleberg, direktør i Vindmølleindustrien, advarer mod stilstand i branchen.
- Danmark er et kompetencecenter i branchen og et land i konkurrence med en række andre lande. Den situation kræver strategisk nytænkning, hvis vi skal fastholde udvikling og produktion. Tiltagene på regionalt niveau er meget værdifulde, men vindmølleproduktion er en national opgave. De forskellige regionale tiltag skulle nødig ende som kopier af hinanden. I den forbindelse er det heldigvis mit klare indtryk, at et universitet som AAU rækker langt ud over eget område og er interesseret i at styrke projekter over hele landet – små som kæmpestore projekter, siger Jan Hylleberg.
Yderligere oplysninger:
• Konferencen i Aalborg var arrangeret af Aalborg Universitet, Vindmølleindustrien og det nordjyske energipartnerskab EnergyVision.dk.
• Dekan Eskild Holm Nielsen, Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet, AAU, mobil 2944 8337.
• Projektkoordinator Lene Horn, AAU Matchmaker, tlf. 9940 3650.
• Projektkoordinator Esben Ahlmann Hjuler, Aalborg Universitet, tlf. 9940 7340.