Mandag den 10. september kl. 12 åbner uddannelsesminister Morten Østergaard Det Digitale Humaniora Lab (DigHumLab) på Aarhus Universitet. Dette ambitiøse projekt handler om at udvikle forskningsinfrastrukturer, der kan understøtte de humanistiske videnskaber i forbindelse med digitalisering af data og etableringen af nye forskningsværktøjer. Bag initiativet står Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet (AAU).
- Moderne forskning er i stigende grad afhængig af adgang til kostbare og komplekse forskningsinfrastrukturer, og især danske forskeres mulighed for at udføre spydspidsforskning er – inden for en lang række områder – betinget af adgangen til relevante forskningsinfrastrukturer. Samtidig er danske universiteters evne til at tiltrække førende, internationale forskere og de bedste studerende afhængig af attraktive forskningsmiljøer kendetegnet ved adgang til unikke og veldrevne forskningsinfrastrukturer, fastslår dekan Lone Dirckinck-Holmfeld fra Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet.
Jens Erik Mogensen, prodekan KU, Lone Dirckinck-Holmfeld, dekan AAU, Flemming G. Andersen, dekan Syddansk Universitet, Lauritz B. Holm-Nielsen, rektor AU, Morten Østergaard, uddannelsesminister, Mette Thunø, dekan AU og formand for DIGHUMLBs styregruppe, Erik Champion, projektleder DIGHUMLAB. Foto AU Foto/Lise Balsby
Humaniora skal have et markant løft
Forud for åbningen af DigHumLab er gået et stort arbejde, som allerede tog sin begyndelse i 2010, hvor seks fagpaneler udpeget af den daværende videnskabsminister kortlagde behovene for forskningsinfrastrukturer i hele den danske forskningssektor. Dette arbejde blev samlet i et roadmap for forskningsinfrastrukturer på kort og mellemlangt sigt.
- I fagpanelet for Humaniora og Samfundsvidenskab lagde vi stor vægt på en dyb respekt for de forskningstraditioner, der kendetegner vore fagområder, samtidigt med at tendenser og forslag skulle præsentere en stærk vision og en markant innovationshøjde for at komme på det danske roadmap. Det stod hurtigt klart, at en del ønsker og behov fra de humanistiske videnskaber med fordel kunne samles i den infrastruktur, der nu hedder Det Digitale Humaniora Lab. Visionen var intet mindre end at give det samlede danske Humaniora et markant løft, forklarer professor mso Henrik Schärfe, som repræsenterede Aalborg Universitet i det nationale fagpanel.
Alle er velkomne
AAU’s særlige rolle i det nye universitetssamarbejde bliver at understøtte det eksperimenterende Humaniora med vægt på samspillet mellem mennesker og teknologi.
- Derudover fungerer AAU som hub for European Network of Excellence - TELEARC (Technology Enhanced Learning European Advanced Research Consortium), ligesom vi vil supportere DigHumLab i forhold til at sikre, at studerende og forskere udvikler god, etisk praksis, siger Lone Dirckinck-Holmfeld.
I første omgang er det dog især de fire digitale, humanistiske labs, Design Lab, Geminoid Lab, It og LæringsDesign samt Help+, som danner udgangspunkt for forskningsindsatsen.
- Men det er fremover vigtigt, at labs ikke kun tænkes som fysiske labs. Det kan også være virtuelle labs, hvor forskere kan dele værktøjer. DigHumLab er nemlig et løbende arbejde, som langsomt bygges op, og i den forbindelse er det vigtigt for mig at understrege, at alle er velkomne til at deltage. Lige nu vil vi især fokusere på, hvordan man arbejder med labs, undervise i brugen af labs, og hvordan man behandler data i vores labs, lyder det fra professor mso Thomas Ryberg, som er AAU’s forskningsleder på DigHumLab.
Hvad er Humanioras særkende?
Fokus bliver altså at se nærmere på, hvordan det er muligt at genkende og analysere mønstre i stor mængder kvalitative og unikke data samt hvordan eksperimenterende labs kan indsamle og dele store mængder af f.eks. videodata.. Det er derfor meget muligt, at der med tiden dukker helt nye analysemetoder frem.
- På sigt kan vi måske ligefrem opbygge en akademisk Google, og det kan ændre den måde, vi som forskere arbejder på, fastslår Thomas Ryberg.
Men det digitale Humaniora byder ikke kun på nye muligheder, det rejser også nye spørgsmål. For hvad kommer det til at betyde, når forskere pludselig kan behandle store mængder data og se sammenhænge og mønstre, det hidtil har været umuligt at gennemskue. Bliver den kvalitative forskning skubbet i baggrunden af et stærkere fokus på kvantitative metoder?
- Det er klart, at nye forskningsinfrastrukturer stiller spørgsmålstegn ved Humanioras særkende. Jeg tror derfor, at det er vigtigt, at vi også betragter dette som en mulighed for at diskutere, hvordan vi holder fast i Humaniora, og hvad Humanioras særkende er. Det kan også åbne op for et fokus på den digitale, humanistiske forsker, og hvilke krav der er til at engagere sig i omverdenen og arbejde kreativt og skabende med software, understreger Thomas Ryberg.
Forventningerne til DigHumLab er altså store, og åbningen fejres da også med et seminar, hvor professor Patrik Svensson fra Umeå University og professor Lorna Hughes fra University of Wales taler. Herefter venter arbejdet med at indfri de mange forventninger.
- Det store er, at vi etablerer forskningsinfrastrukturer i samarbejde med de danske universiteter og nøgle-kulturinstitutioner. Det kommer til at styrke dansk humanistisk forskning og giver os mulighed for at præge den internationale dagsorden, pointerer Lone Dirckinck-Holmfeld.
Fakta:
- DigHumLab er et samarbejde mellem AU, KU, SDU og AAU
- DigHumLab handler om at udvikle forskningsinfrastrukturer, der kan understøtte digitalisering af data og nye forskningsværktøjer
- AAU fokuserer på det eksperimenterende Humaniora
- DigHumLab har en samlet bevilling på 32 mio. kr. og støttes af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse og Styrelsen for Forskning og Innovation
Læs mere:
www.dighumlab.dk
www.fi.dk/viden-og-politik/strategier-og-handlingsplaner/infrastruktur/den-danske-roadmap-for-forskningsinfrastruktur
For yderligere information kontakt:
Professor mso Thomas Ryberg på telefon: 99 40 74 00 eller e-mail: ryberg@hum.aau.dk