Nedsæt Co2-udledningen! Sådan lyder kravet til transportsektoren, og svaret på den udfordring kan bestå af tre bogstaver: HTL, som står for Hydro Thermal Liquefaction. HTL er en metode, som kan omdanne restprodukter fra land- og skovbrug (eksempelvis gylle eller halm) til bioolie gennem en proces, hvor restprodukterne bliver udsat for temperaturer på mellem 250 og 450 grader og et tryk mellem 100-350 bar. Teknologien er kendt, men hidtil er forsøg lavet i små anlæg, der langt fra har givet optimale betingelser for at lære mere om processen, og om hvordan man får den bedst mulige olie ud af anstrengelserne.
- Men med bevillingen på 3,5 million fra Det Obelske Familiefond og tilsvarende penge fra Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet får vi mulighed for at købe et bioolieanlæg helt i international topklasse. Anlægget vil give os værdifuld viden om, hvordan vi bedst omdanner biomateriale til olie. Omdannelsen er Co2-neutral, og da olien vil kunne bruges i transportsektoren, vil det kunne nedbringe Co2-udledningen og give sektoren en grønnere profil. Potentialet er mindst på niveau med fx bioethanol og konventionel biodiesel, måske endda større, siger professor Lasse Rosendahl fra Aalborg Universitets Institut for Energiteknik. Parallelt med dette har EUDP (Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram) givet penge til et pilotprojekt vedrørende demonstration og skalering af HTL-teknologien, hvor det nye bioolieanlæg vil blive anvendt til tests. Udviklingsvirksomheden Steeper Energy har modtaget godt 6 mio. kr. til at gennemføre EUDP-projektet, hvorved en del af den teknologiske risiko for virksomheden afløftes.
-Det er en meget lovende teknologi, hvor der efter projektet tegner sig et muligt stor-skala demonstrationsanlæg og et markedsgennembrud på relativt kort sigt, hvis teknologien lever op til forventningerne. Det skal EUDP-projektet afklare. Samtidig er projektet et forbilledligt samarbejde mellem universiteter og private udviklingsvirksomheder, siger Nicolai Zarganis, som er sekretariatschef for EUDP-programmet.
Og på lidt længere sigt kan det nye initiativ få stor betydning for den danske transportsektor.
- I modsætning til fremstilling af bioethanol eller biodiesel, hvor kun en del af biomassen bliver omsat, giver HTL uden sammenligning det største udbytte pr. input, da hele biomassen her bliver omsat. HTL er meget fleksibel mht. den biomasse, man bruger til at lave bioolien. Særligt interessant er det, at HTL også kan benytte lav-værdi biomasser i form af våde affaldsstrømme, eksempelvis gylle eller spildevandsslam, og det kan medvirke til at holde prisen på slutproduktet nede og dermed gøre det mere konkurrencedygtigt, siger Lasse Rosendahl.
Bedre forskningsmuligheder
Anlægget svarer på væsentlige områder til et fuld skala anlæg, og det nye anlæg byder på fantastiske muligheder, der gør, at det bliver helt centralt i Aalborg Universitets satsning på dette forskningsfelt.
- Hidtil har vi kun kunnet lave ganske små mængder olie ad gangen, og det har betydet, at uforholdsmæssig megen tid er gået med at varme massen op og senere køle den ned, hvilket gør de egentlige procesbetingelser lidt diffuse. Med det nye anlæg kan vi kontinuerligt levere biomasse til anlægget uden at stoppe anlægget, og det betyder, at anlægget langt størstedelen af tiden vil have den rigtige temperatur/tryk til at omdanne biomasse til olie, og det giver bedre betingelser for at forske i, hvad der sker i processen, og hvilke biomaterialer der er bedst at lave bioolie ud af. Og nu kan vi producere så store mængder, at vi også kan arbejde med og teste færdige bio-fuels, hvilket vi kan gøre i de motorer og turbiner, som vi har indkøbt til netop det formål, siger Lasse Rosendahl.
Anlægget forventes installeret i begyndelsen af det nye år, og det bliver ikke kun interessant for forskerne på Aalborg Universitet. Forskere fra Aarhus Universitets Institut for Kemi er nemlig også med i samarbejdet, og der er også deltagelse fra erhvervslivet. Ud over at være anlægsleverandør, lejer firmaet Steeper Energy sig nemlig ind på anlægget en del af tiden for at lave undersøgelser og dokumentere det kommercielle potentiale.
- Vi er glade for, at det er lykkedes at skabe faciliteter og et forskningsmiljø i international topklasse i form af et private-public samarbejde. Vi ser store perspektiver i samarbejdet, som udgør et væsentligt element i vores videre procesudvikling, dokumentation og kommercialisering af vores HydrofactionTM teknologi, siger Steen Brummerstedt Iversen, der er chief technical officer ved Steeper Energy ApS.
Yderligere information/kontakt:
Professor Lasse Rosendahl, 21 45 11 14, lar@et.aau.dk. Lasse Rosendahl er pt. i Canada (6 timer bagefter dansk tid), men han kan træffes på telefonen.