Aalborg Universitet, Center for Industriel Produktion (CIP), er medarrangør, når Europas største konference inden for nanoteknologi, materialer og produktion finder sted i dagene 19. – 21. juni i Aarhus under den overordnede titel ”Industrial Technologies 2012”
På konferencen vil de 1.200 deltagere bl.a. diskutere temaer som: Europas fremtidige produktion, det innovative miljø i Europa, brugen af nanoteknologi m.m. Dette vil foregå i en blanding af foredrag og workshops.
Deltagerne vil også få mulighed for at udbrede deres personlige netværk via netværks-orienterede sessioner, der bl.a. involverer en matchmaking session, en stor udstilling m.m.
Konferencen afholdes i Danmark på baggrund af Danmarks overtagelse af EU- formandskabet.
Arrangørerne af konferencen involverer Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og finske Spinverse Consulting.
Den faglige baggrund for CIP forskningscenters deltagelse som medarrangør er centerets store internationale berøringsflade samt faglige internationalt stærke kompetencer inden for industriel produktion. Center for Industriel Produktion på AAU er desuden hovedsæde for den danske del af teknologiplatformen Manufuture.dk, der arbejder med at fremme vilkårene for europæiske produktionsvirksomheder.
Kontakt
Udviklingskonsulent Anders Vestergaard
Mail: av@production.aau.dk eller telefon: 22 13 75 70.
Se evt. også konferencens hjemmeside her: http://industrialtechnologies2012.eu/