- Der er et sushi-boom. Jeg håber på, at vi kan starte en anden form for japansk boom, forklarer ambassadøren Toshio Sano med et grin, før han slår en mere alvorlig tone an:
- Vores økonomi er gået tilbage gennem to årtier, og folk i Japan er blevet mere konservative og mere indadskuende. Hvis flere danske virksomheder, danske studerende og danske forskere kommer til Japan, vil japanerne blive stimuleret af dansk mentalitet generelt.
Netop når det gælder Japan er der ifølge Fundraising og Projektledelseskontoret på Aalborg Universitet ekstra gode muligheder for at få støtte til finansiering af studieophold og forskningssamarbejde.
- Det er et vigtigt, fordi det forhåbentlig kan få flere forskere og studerende til at få øjnene op for mulighederne for udveksling og samarbejde i Japan. Og vi hjælper gerne, forsikrer funding-koordinator Lone Grøndahl Dalgaard fra kontoret.
Plads til forbedring
Tørre tal viser, at interaktionen på nogle områder er meget begrænset. Der er ganske vist jævnligt japanske studerende på Aalborg Universitet - men i øjeblikket er der ingen. Og ambassadørens egne landstal afslører, at der kun er 31 danske studerende i Japan og 44 japanske studerende i Danmark. Til slående sammenligning nævner han, at 3000 kinesiske studerende er ved at dygtiggøre sig på en dansk uddannelse. Og at der burde være mange flere japanske studerende her, fordi landet trods alt har over 20 gange så mange indbyggere som Danmark.
Toshio Sano gør også op med den udbredte misforståelse, at japansk økonomi er eksportorienteret. Kendte virksomheder som Sony, Panasonic og Toyota er ganske vist eksportorienterede, men kun omkring 28 procent af det japanske bruttonationalprodukt stammer fra eksport. For Danmarks vedkommende er det halvdelen.
- Vores økonomi er først og fremmest afhængig af indenrigs forbrug, og skiftende japanske lederes forsøg på øget internationalisering er ikke rigtig slået igennem. Nogle mener slet ikke, at Japan behøver blive mere globaliseret. Jeg er uenig, fastslår ambassadøren.
Forskning i verdensklasse
Den japanske globaliseringsparathed er altså ikke så stor, men til gengæld kan landet fremvise imponerende resultater inden for forskning og udvikling. Ambassadør Tosio Sano nævner som aktuelt eksempel dette års nobelprisvinder Shinya Yamanaka, der har skabt stamceller af almindelige hudceller. Bedriften kan revolutionere udviklingen af medicinsk behandling, fordi celler fra patienters hud potentielt kan bruges til at reparere andre dele af kroppen eller sågar standse udviklingen af Alzheimer og andre alvorlige lidelser.
Danmark og Japan har siden 2010 haft en aftale om at søge yderligere samarbejde inden for sundhedsområdet, robotteknologi og grøn teknologi. For dekan Egon Toft fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet er Japans førende position på de områder en væsentlig motivation til at intensivere jagten på partnerskaber. Han mener, at det i forvejen går den rigtige vej, og han nævner Aalborg Universitets egne samarbejdsprojekter med Japan om lægemidler, smerteforskning og teleinfrastruktur som gode eksempler. Sundhedsdekanen har også et bud på, hvorfor det dansk-japanske trods den geografiske afstand og de kulturelle forskelle er et godt match.
- Vi har mange fælles værdier. Vi kan lide kvalitet, og når vi laver ting, sætter vi pris på, at de er holdbare og bæredygtige. Når vi indleder samarbejder, vil vi gerne have, at de skal være længerevarende. Vi har begge meget fokus på at være innovative, pålidelige og vedholdende. Det er et fælles træk for skandinaver og japanere, at vi ikke giver så let op. Vi fortsætter, til vi når vores mål. Så der er mange fælles værdier mellem de to lande, siger Egon Toft, og opfordrer kolleger, studerende og virksomheder til at ”go to Japan”.
Sprogligt offer for egen storhed
Post.doc. Rasmus Gjedssø Bertelsen fra Institut for Læring og Filosofi har tidligere fulgt rådet om at rejse til Japan med ophold på Tokyo Institute of Technology og United Nations University. Han var blandt initiativtagerne til denne uges informationsmøde, og han mødtes med ambassadøren før mødet. Den danske forsker har et rigt sammenligningsgrundlag, fordi han også har studeret og arbejdet i Island, Schweiz, Holland, Storbritannien, Frankrig og USA.
- Det var slående for os, da vi kom til Japan, at det er et avanceret og imponerende land, men at sprogfærdighederne ikke er særligt gode. Når man tænder japansk tv, er alt på japansk. Og på en måde betaler Japan prisen for at være verdens næststørste avancerede økonomi. Der er et marked for at oversætte akademiske lærebøger til Japansk. Det er der ikke i Danmark, og derfor er studerende her nødt til at studere på engelsk, hvorimod japanske studerende har et japansk alternativ, så de ikke bliver så gode til engelsk, forklarer Rasmus Gjedssø Bertelsen.
Sprogproblematikken gælder ikke kun forskere og studerende. Ambassadør Toshio Sano medgiver, at det kræver noget særligt at begå sig på det japanske marked, fordi det er nødt til at foregå på japansk, mens det eksempelvis både i Korea og Kina er muligt at klare sig på engelsk. Men han opfordrer virksomhederne til at betragte Japan som en vej ind til hele Asien, og nævner Novo Nordisk som et godt bud på et dansk forbillede, der med stor dygtighed har indtaget det japanske marked og nu sidder tungt på salget af insulin i landet.
Uddannelser med forskelle
I forbindelse med besøget på Aalborg Universitet mødtes den japanske ambassadør også med rektor Finn Kjærsdam, og de to drøftede blandt andet forskellene på uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet i de to lande. Traditionelle hierarkier fylder stadig meget på de japanske uddannelsesinstitutioner, hvor det ikke nødvendigvis er velset at sætte spørgsmålstegn ved professorens ord. Omvendt er det danske system mere fladt, og i Aalborg Universitets tilfælde flytter undervisningsmodellen med problembaseret læring i projektgrupper en stor del af initiativet over på de studerende selv.
- Samarbejdet med virksomheder om konkrete projekter forbereder samtidig vores studerende på arbejdslivet, og i mange tilfælde bliver der skabt kontakter, som efterfølgende fører til ansættelser i de samme virksomheder, forklarede rektor Finn Kjærsdam.
Både i Japan og i Danmark opmuntres unge til at overveje udlandsophold som en del af deres dygtiggørelse. En tredjedel af AAU’s studerende er således i udlandet undervejs i deres studier, så de har en vis global erfaring, når de er færdige med at læse. Men hvor det i Danmark er en del af selve uddannelsen på universitetet, vil det i Japan typisk være noget, der sker som en form for udstationering efter nogle års ansættelse på en virksomhed. Det japanske arbejdsmarked har været kendetegnet ved såkaldte livstidsansættelser, og mobiliteten i arbejdskraften har ikke været særlig stor. Men ifølge ambassadør Toshio Sano er alt det under langsom men sikker forandring på grund af de seneste årtiers afmatning i japansk økonomi.
Fakta:
• Japan er verdens tredjestørste økonomi og verdens næststørste avancerede økonomi.
• Landet bruger 3,45 % af bruttonationalproduktet på industriel og offentlig forskning og udvikling. Det placerer Japan sikkert foran USA, som bruger 2,79 %, og EU-landene, som i gennemsnit bruger 2,0 %. Danmark ligger på 3,06 procent ifølge Eurostat (2008 og 2009).
• Antallet af forskere i Japan er 656.032, mens der til sammenligning er 1.567.670 i EU og 35.326 i Danmark (Kilde: OECD).
Kontakt:
• Funding-koordinator Lone Grøndahl Dalgaard, AAU, tlf. 9940 3477.
• Dekan Egon Toft, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, AAU, mobil 4018 9819.
• Post.doc. Rasmus G. Bertelsen, Institut for Læring og Filosofi, AAU, tlf. 9940 2345.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.