Specialbørnehaven Birken i Langholt nord for Aalborg huser 12 børn i alderen to til seks år med forskellige grader af udviklings- og kontaktforstyrrelser. Endnu er børnene så små, så mange af dem ikke har fået stillet en diagnose, men nogle af dem har autisme eller har autisme-lignende symptomer. Og et af de symptomer er, at de har brug for en meget struktureret og forudsigelig hverdag. Derfor bruger børnehaven et velkendt system, hvor man laminerer billeder eller tegninger, limer velcro på bagsiden og sætter billederne op på tavler, så hvert enkelt barn ved, hvad vedkommende skal. Pædagogerne bruger også gammeldags sandure – timeglas af forskellig længde - så børnene eksempelvis ved, hvor længe de skal sidde og spise, spille spil eller være på toilettet. Det giver barnet ro.
- Men ofte bruger vi unødig tid på at lede efter de sandure, forklarer pædagog Mette Als Andreasen, Børnehaven Birken.
Lektor Ulrik Nyman, Institut for Datalogi på Aalborg Universitet, er selv far til en dreng med autisme. Sønnen går på Birken, og far Ulrik fik en idé: Hvorfor ikke lade de ingeniørstuderende arbejde med udvikling af en række mobile løsninger, børnene på Birken, deres forældre og pædagoger kunne bruge.
- Jeg tænkte, at det måtte være nemmere og smartere at kunne vise billeder fra tablets, de kan tage med sig, forklarer Ulrik Nyman.
Spændende at gøre en forskel
Sidste år arbejdede fire grupper 6. semester-studerende med at udvikle løsninger, og i år har hele fem grupper studerende på 6. semester overtaget stafetten og arbejdet videre. Nogle arbejder med teknologien bag, andre arbejder med at udvikle konkrete løsninger, der kan bruges på Birken og lignende institutioner. Arbejdet er foregået i samarbejde med pædagoger og en talepædagog fra Taleinstituttet.
- Vi laver i sagens natur meget teoretisk arbejde her på universitetet, så det har været fedt at få lov til at afprøve sine teoretiske færdigheder i praksis – og se, at det, man udvikler, kan gøre en forskel for nogen. Vi får meget mere fokus på brugervenlighed, når vi kan være i dialog med brugerne. Det er også godt, at vi prøver at få noget ”kundekontakt” – det er jo ikke os alle, der bliver forskere, så derfor har vi godt af at prøve at arbejde sammen med brugerne, forklarer ingeniørstuderende Rasmus Hoppe Nesgaard Aaen.
Sammen med de to medstuderende Simon Blaabjerg Frandsen og Kristian Kolding Foged-Ladefoged har han arbejdet med at udvikle en timer, der kan erstatte de gamle sandure, som kan bruges på tablets, og som kan tilpasses det enkelte barn.
Design ændret undervejs
- Nogle børn foretrækker det gammeldags sandur på tablet’en, andre kan arbejde med digitale tal – eller begge dele sammen – og andre igen skal bruge en almindelig urskive eller en såkaldt progress bar. Det kan også skifte farve; nogen kan måske bedst arbejde med blå. Vi har hele tiden været i dialog med Mette på Birken om, hvad hun og kollegerne havde brug for, og hvad børnene reagerede positivt på, og det har ændret designet undervejs, forklarer Rasmus Hoppe Nesgaard Aaen.
- Eksempelvis skulle vi finde ud af, hvad der skulle ske, når tiden var gået på timeren. Vi valgte en tegning, der illustrerer ”slut”, og som børnene kender. Den dukker op på skærmen, når timeren slutter, fortæller Mette Als Andreasen, der har testet den virtuelle timer på Birken med en gruppe børn.
- Det letter vores arbejde og giver os en helt anden mobilitet. Og børnene opfatter lynhurtigt det digitaliserede. Her giver det virkelig mening at arbejde med sådan en løsning, slår Mette Als Andreasen fast.
Ville gerne fortsætte
På Aalborg Universitet glæder Ulrik Nyman sig over, at hans idé er ved at udvikle sig til en række konkrete løsninger.
- Det er spændende at lade de studerende arbejde med noget, der kan bruges i virkeligheden, og jeg tror også, de ligesom mig, bliver grebet af det – af tanken om at kunne hjælpe den her gruppe børn. Det er jo ikke kun de studerende, der lærer noget undervejs i processen. For eksempel har jeg fået nogle erfaringer omkring at få grupperne til at samarbejde indbyrdes, selv om de sidder med hver sit delprojekt, fortæller Ulrik Nyman, der har planer om, at lade de nye 6. semester-studerende fortsætte arbejdet til næste år.
- Altså det klør da i fingrene for at færdiggøre det arbejde, vi har været i gang med! Men vi er kommet langt, og der er meget dokumentation på det arbejde, vi har lavet, så det bliver nemt for næste hold at starte der, hvor vi slap, fortæller Rasmus Hoppe Nesgaard Aaen.
Han og de to medstuderende har været oppe for at forsvare deres bachelorprojekt om timeren, og alle tre fik karakteren 10. Og fra Birken er der topkarakter til projektet.
- Jeg kan næsten ikke vente på, at næste hold begynder at koble de forskellige løsninger sammen. Tænk, når vi skal ud af huset, at vi kan lave visuelle anvisninger, kan koble det sammen med beskeder – og med timeren – det vil virkelig lette vores arbejde, understreger Mette Als Andreasen.
Yderligere oplysninger:
• Studerende: Rasmus Hoppe Nesgaard Aaen (mobil 2929 3859), Kristian Kolding Foged-Ladefoged (mobil 3030 4504), Simon Blaabjerg Frandsen (mobil 3116 3689).
• Lektor Ulrik Nyman, Institut for Datalogi, AAU (tlf. 9940 9985, mobil 4089 2156).
• Leder Mette Als Andreasen, Birken Langholt (tlf. 99 82 37 50).