Siden satellitten blev bragt i kredsløb med raket-opsendelse fra Indien den 25. februar, har den til overflod opfyldt sin mission med at lokalisere fartøjer i farvandet omkring Grønland ved at indsamle såkaldte AIS-oplysninger fra obligatoriske sendere på skibene. Indsatsen er et samarbejde med Søfartsstyrelsen, og formålet er at forbedre sikkerheden i det følsomme område.
Oplysningerne bliver indtil videre hentet ned fra jordstationen i AAU’s Satlab i Aalborg, men næste skridt er efter planen at etablere en jordstation ved Thule på Grønland, som gør det muligt at tredoble antallet af indhentede oplysninger. Allerede nu modtager satellit-holdet 10.000 AIS-meddelelser dagligt.
Milepælen på de 100 dage bliver markeret i laboratoriet, fortæller lektor Jesper Abildgaard Larsen fra holdet:
Hvordan fejrer I de 100 dage?
- På dagen vil vi være samlet i Satlab om aftenen til de to gode overflyvninger, som starter kl. 19:02 og 20:42, hvor vi vil kommunikere med satellitten. I den forbindelse vil vi holde dørene åbne, så interesserede kan komme forbi og kigge med.
Hvad har været de foreløbige højdepunkter?
- Det største øjeblik det var, da satellitten første gang kom inden for rækkevide af vores jordstation her i Aalborg og vi havde den første kontakt med den. Fordi vi så, at den havde det godt og var i stand til at modtage AIS-signaler fra skibe. Siden har vi modtaget over 700.000 skibspositioner fra satellitten, som den har målt over hele jorden. Ale de data har vi løbende delt med Søfartsstyrelsen, som også er med i projektet, og data fra satellitten indgår direkte i deres analyser af den globale skibstrafik.
Har der været dramatiske øjeblikke og fare på færde?
- Vi havde en meget dramatisk oplevelse lige efter launch, hvor satellitten tre dage inde i missionen indikerede, at den var ved at løbe tør for strøm og derfor slukkede sig selv. Der var vi meget nervøse for, at satellitten ikke ville overleve. Men takket være de studerendes gode design og deres evne til at udtænke en løsning hurtigt, lykkedes det dem at få vendt satellitten, så den fik mere sol ind på sine solceller, og på den måde fik vi satellitten i gang igen.
- Så har vi også et par gange været meget tæt på at støde sammen med dele af andre satellitter og såkaldt rumskrot. Det seneste eksempel på det var mandag eftermiddag, hvor vi passerede blot 800 meter forbi en af Iridium-satellitterne. I rumtermer er det meget tæt på, da det betyder, at vi kun var 56 millisekunder fra at støde sammen, fordi da hastighedsforskellen mellem de to satellitter var næsten 15 km/s.
Hvor længe tør I tro på, at satellitten bliver ved med at være funktionel?
- Det er meget svært at sige. Oprindelig håbede vi på et halvt år. Det gør vi stadig, men allerede nu efter 100 dage har satellitten mere end fuldført sin mission med at undersøge, om det er muligt at overvåge skibstrafikken via en lille cubesat i polært kredsløb. Så vi er ovenud tilfredse med missionen. Det har affødt en række nye eksperimenter, som vi gerne vil forsøge at udføre med satellitten, så derfor håber vi selvfølgelig, at den kan blive ved med at virke så længe så muligt.
I dagene efter opsendelsen var i konstant i forhøjet beredskab. Har I mere normal puls nu?
- Ja, nu er vi kommet ind i en fase, hvor de studerende har godt styr på, hvordan satellitten opfører sig, og hvordan den skal håndteres. Men så sent som i sidste uge var der alligevel en episode, som gav de studerende sved på panden. Pludselig var næsten al kommunikation med strømforsyningen om bord på satellitten stoppet. Den var formentligt blevet ramt af kosmisk stråling på en uheldig måde, hvilket gjorde at den kun kunne modtage meget begrænsede kommandoer, som var 2 byte store. Så der havde vi en dag, hvor de studerende fik sved på panden. Men efter nogle timer med undersøgelse af dokumentationen på satellitten og undersøgelse af kildekoden fandt de en vej til at få genstartet strømforsyningen. Og siden da har den kørt upåklageligt.
Yderligere oplysninger:
• De første 100 dage i rummet bliver fejret i AAU’s Satlab på Fredrik Bajers vej 7 C4-109, når jordstationen har kontakt med satellitten. Det sker blandt andet i tidsrummet fra 19:02 til 19:17 og igen fra 20:42 til 20:57 med længere og bedre forbindelse.
• Satellitten kredser om Jorden i 800 kilometers højde i en fart af 7,458 kilometer i sekundet eller cirka 26.800 kilometer i timen. Det betyder, at satellitten når jorden rundt på 100 minutter og 30 sekunder. Læs mere i tidligere nyheder fra aau.dk om forberedelserne og den succesfulde opsendelse.
• Projektets hjemmeside: http://www.space.aau.dk/aausat3/
• Twitter: @aausat3
• Lektor Jesper Abildgaard Larsen, mobil 5170 0417, jal@space.aau.dk.
• Lektor Jens Dalsgaard Nielsen, mobil 2872 8753, jdn@es.aau.dk.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, mobil 2340 6554.