Aalborg Universitet kan igen i år notere en stor stigning i antallet af indkomne ansøgninger i kvote 2. Som det fremgår af nedenstående oversigt, er der i 2013 en samlet fremgang i antal 1. prioriteter på 23,3 % og en samlet fremgang i antal ansøgninger på 23,5 %.
Der er en fremgang i kvote 2-søgningen på alle hovedområder og på alle 3 campusområder.
Det bemærkes, at statistikkerne alene viser antallet af ansøgere og 1. prioriteter mv. i kvote 2, det siger intet om, hvorvidt ansøgerne er kvalificeret til optagelse eller ej.
I 2013 er der fri adgang for kvalificerede ansøgere til alle bachelor- og professionsbacheloruddannelser på AAU - undtagen til Jura (Aalborg), Economics and Business Administration (Aalborg), Medicin (Aalborg), Psykologi (Aalborg), Humanistisk Informatik (København), Socialrådgiver og Bæredygtigt Design (København).
Det skal bemærkes, at søgningen i kvote 2 ikke nødvendigvis kan anvendes som en indikator for, hvorledes kvote 1-søgningen til de enkelte uddannelser forventes at blive til sommer.
For Interne på AAU
Du kan se mere info om kvote 2 ansøgningen på statistikafdelingens hjemmeside