AAU har søgningsrekord for 5. år i træk

Med godt 5.000 førsteprioriteter kan AAU notere en fremgang på 14%. Det samlede antal ansøgninger nåede 13.500. En fremgang på 16,8 %.

Lagt online: 08.07.2013

Aalborg Universitet fortsætter sin rekordstime. I 2009 havde 2.592 ansøgere AAU som første prioritet. I 2010 var det 3.008. I 2011 hed det 3.820 og i 2012 nåede tallet 4.406 første prioriteter.

Dette tal fik yderligere et løft, da fristen for søgning under den koordinerede tilmelding 2013 udløb fredag eftermiddag. Nu lyder den nye rekord i 1. prioriteter på 5.007. En fremgang på 14 %.

Der var også rekord i det samlede antal ansøgninger, der nåede 13.456. En fremgang på 16.8 %. Der er samlet set fremgang inden for alle hovedområder, humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab samt ingeniør- og naturvidenskab.

AAU arbejder i nedenstående oversigt alene med 1. prioritetsansøgninger, da det kommer tættest på det faktiske optag. Den endelige optælling forventes først færdig midt i ugen.

De enkelte hovedområder:
Samfundsvidenskab:
Fremgang fra 1.195 i 2012 til 1.310 i år. En fremgang på ca. 10 %.

Humaniora:
Fremgang for Hum fra 1.186 i fjor til 1.363 i år. En fremgang på ca. 16 %.

Ingeniør- og Naturvidenskab (Tek-Nat):
Fremgang for Tek-Nat fra 1.611 i fjor til 1.848 i år. En fremgang på ca. 16 %.

Sundhedsvidenskab
Fremgang fra 411 i fjor til 486 i år. En fremgang på ca. 18 %.

Campus Aalborg, Esbjerg og København
På campus i Aalborg er der fremgang 3.670 i fjor til 4.097 i år. Fremgang på ca. 12 %.
På campus i Esbjerg er der fremgang fra 162 i fjor til 183 i år. Fremgang på ca. 13 %
På campus i København er der fremgang fra 570 i fjor til 727 i år. Fremgang på ca. 28 %.

AAU’s rektor Finn Kjærsdam siger i en kommentar:
- Jeg er meget tilfreds. Vi fortsætter den markante fremgangslinje, og jeg bemærker, der er stor bredde i vores fremgang. De fleste fag på alle hovedområder går mere eller mindre frem.
- Det vidner om, at der er stor tiltro til kvaliteten i vores uddannelser, ligesom jeg også glæder mig over, at vi får flere og flere studerende uden for det nordjyske lokalområde, slutter Finn Kjærsdam.

Kontakt: Rektor Finn Kjærsdam, tlf. 4055 8522.