13.31 mandag d. 25. februar 2013. For langt de fleste mennesker et ganske almindeligt klokkeslæt på en ganske almindelig mandag, men for cirka 100 nuværende og tidligere studerende på Aalborg Universitet et alt andet end almindeligt tidspunkt.
13.31 sendte den indisk rumfartsorganisation ISRO nemlig en godt 44 meter høj raket op fra Chennai i Indien og med ombord var frugten af omkring 100 studerendes og nogle AAU-ansattes hårde arbejde igennem fem år, satellitten AAUSAT3, som skal gøre det muligt for Søfartsstyrelsen at forbedre overvågningen af skibe i Arktis.
Og selv om satellitten er ganske lille, blot cirka 10 x 10 x 10 centimeter, er der stor interesse om opsendelsen. I takt med at minutterne til klokken 13.31 bliver færre, vokser antallet af tilskuere i AAUs Satlab, hvor opsendelsen bliver fulgt fra, markant. Endda i sådan en grad, at da raketten får lift off klokken 13.31 er Satlab, som nok maksimalt er beregnet til 20 mennesker, stopfyldt med omkring 70-80 mennesker plus de, der ser til fra det tilstødende gangareal, og herfra kan de se raketten forlade affyringsrampen helt efter planen.
Klokken 13.36 orienterer lektor Jens Dalsgaard Nielsen, som sammen med lektor Jesper A. Larsen udgør ledelsesgruppen for AAUSAT3-projektet, om, at alt går efter planen, og at raketten har skilt sig af med rakettens trin to, og at trin tre nu tager over, og det i en hæsblæsende fart. Raketten blæser derudaf med ikke mindre end 3,5 kilometer – i sekundet. Et minut senere 4,5 kilometer i sekundet og endnu et minut senere er farten øget til 5,6 kilometer i sekundet og her syv minutter efter lift off er raketten nået op i 426 kilometers højde på vej mod de 800 kilometer, hvor AAUSAT3 de næste mange år skal være i kredsløb om jorden.
13.40 bliver rakettens trin tre smidt af, og på en af de to storskærme i lokalet kan man se jublen bryde løs i kontrolcentret i Indien, men kun ganske kortvarigt.
- Hvad mon de klapper af, spørger en.
- Jeg tror såmænd bare, at der var én, der kom til at klappe, og så fulgte de andre bare med, lyder et bud på en forklaring fra en tilskuer, og sikkert et godt bud. Kort efter er der nemlig igen stilhed og koncentration i kontrolcenteret i Indien og også i Aalborg.
Så er det lige før
Stilheden benytter Jens Dalsgaard Nielsen til at tage ordet klokken 13.41.
- Om 500 sekunder begynder raketten at sætte satellitterne af, orienterer han, og straks øges spændingen og forventningerne i det stegende hede kontrolrum, hvor et par enkelte kvinder er mødt op, men 90 procent, hvis ikke måske nærmere 95 procent, har et cpr.nummer, der slutter med et ulige ciffer.
13.43 når raketten en højde på 728 kilometer, og på den anden storskærm viser en hvid firkant, at raketten i et rasende tempo flyver sydpå fra Indien, og klokken 13.48 er raketten ud for nordspidsen af Madagaskar.
To kamerahold fra lokale tv-stationer gør deres ypperste for at få de bedste billeder til seerne, og klokken 13.51 kan de filme Jens Dalsgaard Nielsen, mens han orienterer om, at Eurosat lige er blevet separeret fra raketten, og at ”vi er de næste”.
Stilheden og koncentrationen breder sig, men kun for en kort bemærkning, for kort efter lyder meldingen fra Jens Dalsgaard Nielsen:
- NLS 8.3 (AAUSAT3, red.) er frigivet!
Og så bryder jubelen ellers løs. Massive klapsalver, store smil og håndtryk vidner om glæden over, at alt er gået efter planen.
- Arbejdet skal da gøres færdigt
Hans Peter Mortensen er også glad og tilfreds. Han har været med i projektet siden starten i 2008, og selv om han blev færdig med sit studie i Netværk og Distribuerede Systemer i sommeren 2011, har han arbejdet videre på projektet og brugt masser af fritid.
- Nu havde vi startet på projektet, og så skulle vi da også gøre det færdigt, lyder den logiske forklaring fra Hans Peter Mortensen, som i dag arbejder hos Spacecom A/S i Hobro.
Og masser af studerende har brugt masser af fritid på projektet og lige som Hans Peter Mortensen med stor glæde.
- Vi startede med at lave en del af satellitten som et semesterprojekt, men i et semesterprojekt er der ikke tid nok til at lave andet end en prototype, og det er bare ikke godt nok til sådan et projekt som det her. Derfor har vi arbejdet videre på projekterne, og det har været rigtigt sjovt at være med til at udvikle nye ting, og det har været godt at holde kontakten med de andre på holdet, så jeg har det fint med, at jeg har brugt masser af aftener og weekender, siger Hans Peter Mortensen.
Projektet har haft et samlet budget på godt en million kroner, og selv om mere end en million umiddelbart er mange penge, er det virkelig pebernødder, når det handler om satellitter og rumfart, men det har kun gjort det endnu sjovere.
- Det er da fedt at se, at vi kan lave løsninger, som kan det samme, som de løsninger de laver i projekter til 100 millioner kroner – eller 100 millioner dollars for den sags skyld. Nu er det bare spændende at se, om vores løsninger også virker ude i rummet, så jeg er noget spændt på, om vi kan se, at systemerne virker, når satellitten passerer Aalborg, og vi kan få kontakt til den, siger Hans Peter Mortensen.
Der kan så afgjort ske mange ting med en satellit på blot et kilos penge ude i det store rum, meeen Hans Peter Mortensen har troen på, at alt nok skal gå godt.
- Når vi forhåbentligt får kontakt til satellitten, er det virkelig dommen over fem års arbejde, men jeg tror på, at det bliver en succes. Hver gang vi har testet systemerne på jorden, har de fungeret helt efter planen, så jeg tror på, at det kommer til at virke som planlagt, siger Hans Peter Mortensen.
I mål på førstedagen
Og det viser sig hurtigt, at det ikke bare er på landjorden, at systemerne virker.
- Vi fanger signaler fra skibe fra hele verden, det er over al forventning, fortæller en tilfreds Hans Peter Mortensen.
Og Jens Dalsgaard Nielsen er i den grad også godt tilfreds.
- Opsendelsen var fejlfri, AAUSAT3 er aktiv og placeret i den korrekte bane, og den trackede mere end 800 skibe fra rummet i løbet af de første 80 minutter. Første gang AAUSAT3 nærmede sig Aalborg nordfra var der kontakt til satellitten, og efter at satellitten passerede anden gang havde AAUSAT3 modtaget mere end 4000 AIS-pakker (signaler om skibenes position og fart, red.) fra 1000 forskellige skibe. Alle systemer virker, og vi kan kommunikere med AAUSAT3, så vi tør godt sige, at vi på førstedagen har opnået flere og bedre resultater end vi havde håbet på for hele AAUSAT3s mission, så vi er meget tilfredse med dag et efter launch, siger Jens Dalsgaard Nielsen.
Yderligere information/kontakt:
Lektor Jens Dalsgaard Nielsen, 28 72 87 53
Lektor Jesper A. Larsen, 51 70 04 17
Projektets hjemmeside
ISRO