Resultaterne fremlægges i en ny artikel i det videnskabelige tidsskrift World Allergy Journal. En fjerdedel af befolkningen skønnes at være plaget af luftvejsallergi, så det handler i høj grad også om samfundsøkonomi, forklarer lektor Karin Dam Petersen fra DCHI, der har kortlagt vaccinationens konsekvenser for 248 voksne allergikeres livskvalitet og evne til at arbejde:
- Vi ved godt, at allergivaccinationer virker. Det, vi ikke ved så meget om, er hvor stor betydningen er for folks dagligdag, og for om de er syge på arbejdet. Det har også indflydelse på familien, om far og mor har svært ved at få vejret, har røde øjne og en næse, der løber, så de er nødt til at lukke vinduer og døre. Så vi har sat værdi på deres livskvalitet, og på hvor meget vaccinationen forbedrer den.
Undersøgelsen viser, at de vaccinerede allergipatienter i gennemsnit får 44 færre dage med symptomer på et år. Det falder fra 189 til 145 dage om året. Antallet af sygedage faldt i undersøgelsen fra 3,7 til 1,2 et år efter:
- Man kan diskutere, om to en halv sparet sygedag per person om året er meget eller lidt, men den her type allergi berører en million dansker. Det er langt fra alle allergikere, der skal allergivaccineres. Men blandt dem, der er værst ramt, er der helt klart nogle, som kunne have glæde af vaccination. Mængden gør, at det kommer til at betyde noget samfundsøkonomisk, siger Karin Dam Petersen, og henviser til at en amerikansk undersøgelse har anslået, at luftvejsallergi årligt koster det amerikanske samfund 2,5-4,6 milliarder dollars i tabt produktivitet.
Glemt folkesygdom
Sundhedsforskeren mener, at resultaterne bør give anledning til mere fokus på behandlingsmulighederne for luftvejsallergikere.
- Man glemmer måske lidt den her folkesygdom, som rigtig mange går rundt og bøvler med hvert eneste år. Jeg synes, man skal overveje at oplyse folk om, at der findes måder, man kan behandle det på, i stedet for bare at sige, at det må I leve med. Hvis ikke befolkningen eller de praktiserende læger er opmærksomme på, at der findes behandlingstilbud, så man kan få det bedre, går både den enkelte allergiker og hele samfundet glip af noget velfærd. Og allergivaccination er ikke en af de dyre behandlinger i vores sundhedsvæsen, siger Karin Dam Petersen.
Undersøgelsen af allergikernes livskvalitet anvender et mål, som kaldes ”kvalitetsjusteret leveår”. Det fokuserer både på, hvor mange dage patienterne har allergi, og på kvaliteten af livet i dagene med allergi i forhold til dagene uden allergi. Målemetoden gør det muligt at sammenligne forskellige lidelser og behandlinger. Høfeber kan holdes op mod hjertekarsygdomme, kræft og ryglidelser, og beslutningstagerne kan få et indtryk af, hvor der er mest sundhed at hente for pengene.
- Det er følsomt at drage den type sammenligninger, men det er noget, beslutningstagere og politikere kan bruge og går op i. Og det er den type sundhedsøkonomiske vurderinger, vi beskæftiger os med i DCHI, siger Karin Dam Petersen.
Yderligere oplysninger:
• Lektor Karin Dam Petersen, Danish Center for Healthcare Improvements (DCHI), tlf. 9940 2709, mobil 2228 8914.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.