Voksne med ADHD bør have bedre adgang til selvhjælpsgrupper og fleksibel støtte fra professionelle, der er tæt på dem i hverdagen. Hjælpen skal være individuel og tage udgangspunkt i brugernes egne ressourcer. De voksne, der ikke har modtaget den rette støtte og derfor har fået svære problemer, bør have en mere intensiv hjælp fra fagprofessionelle. Desuden bør der være en bedre koordinering af den samlede indsats.
Det er nogle af hovedkonklusionerne i et stort forskningsprojekt, som er gennemført i et samarbejde mellem KORA og Aalborg Universitet.
Forskningsprojektet har fokus på beskæftigelsesindsatsen, den kriminalitetsforebyggende indsats samt på ADHD-familiers situation generelt. Projektet er finansieret af satspuljen og indgår i et samlet ADHD-program forankret i Socialstyrelsen. Projektet er med til at danne grundlag for en national ADHD-handlingsplan, som præsenteres på en konference den 21. maj i Odense.
Kun få særlige indsatser
På beskæftigelsesområdet viser undersøgelsen, at unge voksne med ADHD typisk indgår i samme aktiveringsforløb og tilbud som alle andre ledige. Medarbejdere på de lokale jobcentre og i tilbuddene tager dog selvstændigt initiativ til individuelle forløb og til at koordinere indsatsen. Unge med ADHD, der får tilbudt uddannelse kombineret med støtte, synes at have gavn af det.
I Kriminalforsorgen er der en stigende interesse for ADHD. Stadig flere indsatte får stillet diagnosen, men der er ikke målrettede indsatser eller særlige retningslinjer for, hvordan klienter med ADHD skal håndteres. Voksne med ADHD, som er midt i en udslusningsproces, oplever at deres liv er et kaos, og de har positive erfaringer med at få praktisk hjælp og støtte fra fagpersoner, som samtidig hjælper med at koordinere indsatsen.
Familier, der har ADHD inde på livet, oplever meget forskellige problemer, og har derfor brug for forskellige former for hjælp. De oplever ofte, at det er vanskeligt at overkomme de stigende krav fra skole- og arbejdssammenhænge, og det er nødvendigt at støtte disse familier inden problemerne vokser sig uoverskuelige. Her er det vigtigt at tage afsæt i de enkelte familiers behov og særlige ressourcer.
Rapporternes anbefalinger
Projektet viser, at indsatsen ofte er ukoordineret og forvirrende for brugerne. Forskerne anbefaler, at kommunerne udvikler strategier på tre niveauer:
1. En forebyggende indsats, som kan skabe større rummelighed inden for skole, arbejdsmarked og uddannelsestilbud. Der er behov for større forståelse blandt beslutningstagere, ledere, professionelle medarbejdere og borgere i almindelighed over for de forhold, som mennesker med ADHD ofte oplever som problematiske.
2. En støttende indsats over for dem, som selv har fundet strategier til at overskue og arbejde med deres problemer. Disse mennesker bør have støtte og aflastning samt mulighed for rådgivning og erfaringsudveksling. Støtten kan gives via kontakt- og bostøtteordninger, lokale rådgivninger, brugerorganisationer og selvhjælpsgrupper.
3. En habiliterende indsats over for dem, som har større, sammensatte problemer og som ikke kan overskue mulige løsninger. Her er der brug for mere intensiv og længerevarende professionel hjælp og en koordinering på tværs af sociale, beskæftigelsesmæssige og uddannelsesmæssige indsatser. Det kan fx være i form af tværgående teams eller individuelt tilknyttede fagpersoner med en koordinerende funktion.
FAKTA om voksne med ADHD
- ADHD er en relativt ny diagnose som gives til et stigende antal voksne og børn.
- ADHD-diagnosen dækker over en række problemstillinger i det sociale samspil, som giver problemer i familiernes dagligdag, i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
- ADHD-symptomer kan dæmpes med medicin, men bør understøttes af en social indsats. Langtidsvirkningerne af den medicinske behandling er ukendt.
- Forskellige former for social støtte på individ-, familie- og gruppeniveau har vist sig at have en positiv virkning.
FAKTA om ADHD-rapporterne
- Målet med forskningsprojektet ”ADHD-problematikkens sociale aspekter” har været at øge forståelsen af, hvad ADHD betyder for de berørtes relationer til arbejdsmarkedet og samfundet, samt at skabe grundlag for en forbedret social indsats overfor voksne med ADHD og deres familier.
- Projektet er finansieret af satspuljen. Det indgår i et større kortlægnings- og udviklingsprogram under Socialstyrelsen, som danner grundlag for en national handlingsplan, som præsenteres på en konference om sociale indsatser på ADHD-området den 21. maj 2013. Læs mere på http://www.socialstyrelsen.dk/handicap/adhd
- Projektet omfatter en sammenfattende rapport og tre delrapporter med fokus på:
o Familiernes situation. Især fokus på deres møde med behandlingstilbud, social støtte, folkeskole mm.
o Jobcentrene. Især fokus på beskæftigelsesindsatsen for 18-30-årige med ADHD.
o Kriminalforsorgen. Især fokus på fængsling, resocialisering og tilsyn. - Rapporterne er baseret på et større antal interview, samtaler og observationer med voksne med ADHD og professionelle indenfor socialt arbejde i regi af jobcentre, uddannelsestilbud, Kriminalforsorgen og bostøtteordninger.
Kontakt
- Beskæftigelsesindsats: Leena Eskelinen tlf. 4333 3456, lees@kora.dk
- Kriminalitetsforebyggende indsats: Nichlas Permin Berger, tlf. 2671 2382, nichlas@socsci.aau.dk
- Familiemæssig indsats: Maja Lundemark Andersen, tlf. 9940 7381, maja@socsci.aau.dk
- Sammenfattende rapport: Kjeld Høgsbro, tlf. 9940 8137, kjeldh@socsci.aau.dk