Drømmer du om at vinde en Telepris?

Går du og drømmer om at vinde en Telepris, vil det nok være en god ide at have tilknytning til AAUs Institut for Elektroniske Systemer. Folk herfra tog sig nemlig af begge Telepris 2013s kategorier.

Lagt online: 15.03.2013

Går du og drømmer om at vinde en Telepris, vil det nok være en god ide at have tilknytning til AAUs Institut for Elektroniske Systemer. Folk herfra tog sig nemlig af begge Telepris 2013s kategorier. 

Studerende Prisen er på 15.000 og uddeles af Teleteknisk Selskab, der er et af Ingeniørforeningens fagtekniske netværk. I år går den til en række nuværende og tidligere studerende på Aalborg Universitets Institut for Elektroniske Systemer for deres utrættelige arbejde med satellitter gennem de seneste fire-fem år. Satellitterne anvendes dels i kommercielt øjemed, dels med forskning som fokusområde, og de studerende har lavet arbejdet 100 % lige fra PCB design til montageog opsendelse, uden kommercielle deltagere.

Jeppe Ledet-Pedersen, Troels Jessen og Hans Peter Mortensen modtog prisen på holdets vegne.

Gruppen sætter pris på at lave gedigent tværfagligt ingeniørarbejde, og det arbejde giver resultater. For nyligt blev satellitten AAUSAT3 opsendt fra Indien, og satellitten sender nu data ned til jorden med oplysninger om skibes position og hjælper på den måde Søfartsstyrelsen med at holde øje med skibstrafikken i de arktiske egne.