I Danmark er vi ikke bange for at kritisere velfærdsstaten, men det har traditionelt set anderledes ud i Sverige. Det ændrede sig imidlertid også omkring årtusindeskiftet.
Dette holdningsskifte har flere svenske forfattere siden beskæftiget sig med. Tydeligst Arne Dahl i sin politiroman "Europa Blues". Hvordan han her fletter krimiens virkemidler sammen med et tematisk spor om velfærdsstatens forfald, er samtidig temaet i en aktuel bog "Blues for folkhemmet" af ekstern lektor ved Institut for Kultur og Globale Studier Peter Kirkegaard.
Og netop denne bog er baggrunden for, at Arne Dahl – alias Jan Arndal – besøger Aalborg Universitet. Det sker fredag den 4. oktober 2013 fra kl. 13-15. Her mødes han med Peter Kirkegaard og taler om "Europa Blues", men han vil også fortælle om sin nye bog ”Blindebuk”, som udkom på dansk den 1. oktober, og det forfatterskab, der har gjort ham til en af Sveriges største krimiforfattere.
Fakta:
- Peter Kirkegaard er aktuel med bogen “Blues for folkhemmet” om Arne Dahls forfatterskab
- Peter Kirkegaard og Arne Dahl mødes på AAU fredag den 4. oktober kl. 13-15
- Det sker i lokale 4.128 på Kroghstræde 3 i Aalborg Øst
For yderligere information kontakt:
Peter Kirkegaard på telefon: 99 40 90 45 eller på e-mail: peterki@hum.aau.dk