23-årige Kasper Bendix Johnsen studerer medicin med industriel specialisering, og i det kommende afgangsprojekt om behandling af sygdomme i hjernen samarbejder han med professor Torben Moos fra Laboratoriet for Neurobiologi og lektor Meg Duroux fra Laboratoriet for Cancerbiologi. Målet er at udnytte en særlig type partikler til at fragte medicin ind til den syge hjerne:
- Det er vores plan at teste idéen på hjernekræft, men hvis det virker fornuftigt, er der mulighed for at inkludere mange andre sygdomme i hjernen. Hjernen er utrolig svær at få lægemidler ind i. Derfor vil det mest interessante resultat, som vi kan få ud af dette projekt, være om den type partikler, forsøget drejer sig om, faktisk kan komme ind i hjernen. Derudover vil det selvfølgelig være fantastisk at kunne stoppe væksten af hjernekræften, fortæller Kasper Bendix Johnsen.
Partiklerne kaldes ”exosomer”, og de er lidt populært blevet beskrevet som kroppens eget flaskepost-system. Kasper Bendix Johnsen vil prøve at producere exosomer, som netop er målrettede mod at nå frem til hjernen. Desuden vil han udstyre partiklerne med en bestemt type molekyler (microRNA), som kan regulere cellerne og dermed behandle kræften.
- Jeg er især interesseret i at undersøge, hvordan partiklerne krydser de specielle blodkar, der findes i hjernen, og som udgør blod-hjerne-barrieren. Og jeg håber på, at kunne teste det nye behandlingskoncept i en dyremodel for hjernecancer, som jeg tidligere har beskæftiget mig med, siger Kasper Bendix Johnsen.
Hans projekt vil ikke umiddelbart få konsekvenser for kræftpatienter, men han sætter sin lid til, at lægemiddelproducenter tager tråden op, hvis resultaterne vel at mærke er gode:
- Hjernekræft er især interessant, fordi den er meget svær at behandle med de metoder, man kender i dag. Den kan altså ikke stoppes med kemoterapi, og tumorerne gror frem igen, hvis de fjernes kirurgisk. Derfor er levetiden for hjernekræftpatienter desværre ofte meget kort. Patienter vil nok ikke i første omgang kunne få gavn af mit projekt, men det er mit håb, at en af de meget få virksomheder, som i dag beskæftiger sig med microRNA-baseret behandling af sygdomme, er interesserede i at videreudvikle på dette koncept, siger Kasper Bendix Johnsen, som selv håber på at kunne fortsætte med at forske i universitetsverdenen, når han er færdig med sit speciale.
Kaper Bendix Johnsen har tidligere gjort sig bemærket for forsøg med kræft. Han vandt tidligere på studiet en europæisk talentpris sammen med fire medstuderende.
Yderligere oplysninger:
• Stipendiet fra Novo Scholarship er givet på vegne af to af Danmarks førende forskningsvirksomheder, Novo Nordisk og NovoZymes. Det er en økonomisk håndsrækning, der i år gives til i alt 41 talentfulde studerende, som skal til at skrive deres speciale om et naturvidenskabeligt emne. Siden 1996 er der blevet givet ca. 35 mio. kr. til mere end 560 studerende. Kasper Bendix Johnsen får 70.000 kroner.
• Kasper Bendix Johnsen, studerende i medicin med industriel specialisering, tlf. 2162 3676.
• Vejledere: Professor Torben Moos fra Laboratoriet for Neurobiologi og lektor Meg Duroux fra Laboratorium for Cancerbiologi.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.