På Aalborg Universitet har erhvervsuddannede flere muligheder for at videreuddanne sig. Erhvervsuddannede med en professionsbacheloruddannelse som eksempelvis bygningskonstruktør eller maskinmester (og ofte en håndværksmæssig uddannelse også) kan læse en toårig kandidatoverbygning og blive cand.scient. techn. i Bygningsinformatik, Byggeledelse eller Produktion. Men AAU har også tilbud til de erhvervsuddannede med en håndværksmæssig uddannelse, eksempelvis en tømrer- eller mureruddannelse, som ikke har en professionsbachelor. Går de med en drøm om at blive ingeniør, kan drømmen gå i opfyldelse ved at læse på universitetets Adgangskursus, som kvalificerer dem til at læse selve ingeniørstudiet på universitetet.
Og selv om politikerne tit og ofte taler om vigtigheden af, at de unge hurtigst muligt kommer igennem uddannelsessystemet, kan der faktisk være rigtig god mening i, at nogle først tager en erhvervsuddannelse og så lidt senere i livet læser videre på universitetet.
- De, der har læst en erhvervsuddannelse, har måske gjort det for at undgå det teoretiske, og så nytter det ikke at tilbyde dem yderligere boglige fag under erhvervsuddannelsen. Når de starter på Adgangskursus, er de parat til at sige nej til en håndværkerløn for at læse videre, og så er de motiverede for at lære den teori, der er nødvendig for at læse på universitetet. Lysten til at lære dukker op, når man kan se behovet, siger Inge Stenner Rasmussen, studieleder på Aalborg Universitets Adgangskursus.
Alle i job
Det er Kjeld Svidt enig i. Han er uddannelseskoordinator for Aalborg Universitets cand. scient. techn.-uddannelse i Bygningsinformatik, som er en uddannelse på samme akademiske niveau som en civilingeniør.
- De skal have den akademiske interesse for at komme lidt dybere ned i emnerne, og den har de helt sikkert. Ønsket om fordybelse er stort, og motivationen er selvsagt stor, når vi kan se, at en del af vores studerende har sagt deres faste job op for at læse på studiet, siger Kjeld Svidt, som kan glæde sig over, at samtlige kandidater fra de to første årgange af cand. scient. techn. i bygningsinformatik i dag er i job, og der er gode udsigter for de kandidater, der er på vej ud på arbejdsmarkedet.
Erfaring giver respekt
En af dem er Søren Christensen, der er i gang med sidste semester af bygningsinformatikuddannelsen. Han er uddannet tømrer og bygningskonstruktør, og han forventer, at hans uddannelsesbaggrund vil være en stor fordel, når han skal afslutter sin uddannelse og skal ud i erhvervslivet.
- Bygningsinformatik handler om at koble it og byggeri sammen, så byggeprocessen bliver mere strømlinet. For at strømline en proces skal der forandringer til, og hvis man ikke har håndværkernes respekt, er det svært at indføre forandringer. Håndværkere har det ofte sådan, at de ikke gider samarbejde med ingeniører, især ikke hvis ingeniørerne aldrig selv har været ude og arbejde med tingene, men ”bare” har læst om dem. Jeg har selv gået på byggepladser som tømrer, så jeg kender håndværkernes jargon, og jeg kan tale med dem. Og det, at jeg selv har været ude og arbejde på byggepladsen, gør, at jeg nemmere vil kunne få et godt samarbejde med dem, når jeg skal præsentere løsninger for dem, siger Søren Christensen.
Eskild Holm Nielsen, dekan på AAUs Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet glæder sig over de muligheder, som AAU tilbyder erhvervsuddannede.
- Det er jo glædeligt at se, at erhvervslivet efterspørger cand. scient. techn.’erne, og så glæder jeg mig også over, at vi har et så unikt tilbud som Adgangskursus. De, der bliver ingeniører via Adgangskursus, har et fantastisk omdømme blandt kolleger, da de både har den teoretiske og praktiske indsigt, og jeg kan da bare håbe, at andre lader sig inspirere til at lave flere Adgangskurser, så det bliver muligt for erhvervsuddannede at læse endnu flere uddannelser på højt niveau, siger Eskild Holm Nielsen.
Foredrag i Det Hvide Hus
Adgangskursus har været startskuddet for mange gode karriereforløb, blandt andet for Henrik I. Christensen, som både har læst og været ansat på Aalborg Universitet. Da han skulle vælge uddannelse, havde han i første omgang ikke lyst til teori i lange baner, men senere kom ønsket imidlertid, og i dag giver han blandt andet foredrag i Det Hvide Hus.
- For mig var gymnasiet en alt for abstrakt institution. Jeg ville ud og lave noget konkret, så jeg fik en uddannelse som teknisk assistent og arbejdede på MAN B&W. Det blev klart, at jeg gerne ville have nogle større udfordringer og søgte derfor ind på adgangskursus i 1981 for at få den basisuddannelse, som skulle til for at komme ind på AUC (nu AAU). Det har været en fantastisk rejse fra at være teknisk assistent til at blive civilingeniør, lektor på AAU, professor på KTH i Stockholm til nu at være centerleder og professor på Georgia Tech i USA inkl. foredrag i den amerikanske Kongres og Det Hvide Hus. Så der er nogle fantastiske muligheder, også selvom men ikke har gået på gymnasiet, lyder det fra Henrik I. Christensen.
Kontakt/yderligere information:
Studieleder Adgangskursus, Inge Stenner Rasmussen, isr@staff.aau.dk, telefon 23 44 35 15
Uddannelseskoordinator Kjeld Svidt, AAU, ks@civil.aau.dk, 99 40 85 46
Dekan Eskild Holm Nielsen, dekan-teknat@aau.dk, 99 40 96 32