Underernæring er et alvorligt offentligt sundhedsproblem i Europa, som i EU koster omkring 120 milliarder euro hvert år. Undersøgelser i Danmark har vist, at omkring 40 procent af patienterne på tilfældigt udvalgte medicinske og kirurgiske afdelinger er underernærede, og at ernæringstilstanden bliver dårligere under indlæggelsen.
Årsagerne er nedsat kostindtag i kombination med sygdom. Konsekvenserne heraf er vægttab, muskelsvækkelse, svækket immunforsvar og hyppigere infektioner samt øget dødelighed. Ved at få patienterne til at spise den tilstrækkelige og rigtige kost, kan man reducere komplikationer og forkorte sygdomsforløbet samt give patienterne en bedre livskvalitet.
I sygehuskøkkener produceres dagligt op mod 100.000 måltider til patienter, pårørende og personale på de danske hospitaler. Prisen for dette er en milliard kroner årligt. En betydelig del af denne mad ender imidlertid som madspild. Trods den enorme udgift, er det stadig et problem at give tilstrækkelig ernæring til syge, hospitalsindlagte patienter. Der er derfor behov for nytænkning på området.
Utraditionelt samarbejde har givet viden
Opskriften på den nordjyske model er en blanding bestående af nordjyske fødevareproducenter, der leverer de gode lokale produkter, universitetet der leverer teknologien og hospitalet, der har patienterne og ernæringsekspertisen.
Dette samarbejde har blandt andet resulteret i viden om og udvikling af redskaber, der skal få underernærede og småtspisende patienter til at spise mere og mindske madspildet.
- Det er meget vigtigt både at tænke i maden og situationen omkring måltidet, når man f.eks. har med underernærede og småtspisende at gøre. Noget af det vi i samarbejde har udviklet, er et projekt, hvor patienten har ”spist sammen” med familien derhjemme via Skype, ligesom der er fokus på hospitalet som vært med patienten i centrum.
- Udvikling af intelligente systemer, der kan registrere patienters kostindtag og være med til at målrette måltiderne til den enkelte patient, er helt afgørende for at sikre patienterne en optimal ernæringstilstand. De nye sygehusbyggerier er derfor en oplagt mulighed for at gentænke køkkenet og måltidet og opnå mindre madspild og bedre ernæring til patienterne siger professor og overlæge Henrik Højgaard Rasmussen, som er leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme på Aalborg Universitetshospital.
Modellen for samarbejdet mellem hospital, universitet og lokale fødevareproducenter er beskrevet så grundigt, at den vil kunne bruges andre steder i verden. Aalborg Universitet og Aalborg Universitetshospital indgår i et samarbejde: Det nye Nordisk-Kinesiske Samarbejde – netværk for mad på sygehus, hvor den nordjyske model er udgangspunkt for etablering af lignende projekter i Kina.
Intelligent madbuffet på vej
På konferencen på Aalborg Universitet vil der være lejlighed til at se nogle af de nyeste tiltag inden for ernæring og teknologi og høre lokale fødevareproducenter og fødevarebranchens input.
En såkaldt intelligent madbuffet er under udvikling og vil blive præsenteret. Der vil også blive demonstreret en løsning til registrering af spild i form af et kamera (waste monitor), der affotograferer tallerknen inden og efter måltidet og dermed kan hjælpe med til at analysere, hvad patienten/personen har spist, og hvor, der skal sættes ind. F.eks. med flere kalorier til undervægtige og mere indbydende grøntsager etc. til overvægtige.
Begge er projekter, der er under udvikling i samarbejde mellem Aalborg Universitet og Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET) på Aalborg Universitetshospital.
- Traditionelt har den offentlige mad jo været betragtet som en simpel driftsopgave, der blot skal løses billigst muligt, siger professor Bent Egberg Mikkelsen fra Forskningsgruppen MENU - Måltidsvidenskab & Folkesundhedsernæring, som er projektleder på en række af de forsknings- og innovationsopgaver, der gennemføres i et tæt samarbejde med hospitalet.
- Men det er på vej til at ændre sig. Der er en stigende erkendelse af, at de mange milliarder, som det offentlige anvender på mad i velfærdssystemet, i langt højere grad skal basere sig på forskningsviden. Og gør man det, kan det faktisk være med til at styrke konkurrenceevnen, siger Bent Egberg Mikkelsen og tilføjer, at konferencen samtidig er et forsøg på at bringe den offentlige forbruger, forskning og erhvervslivet i tættere kontakt.
Yderligere oplysninger:
- Konferencen præsenteres af forskergruppen AAU-MENU og forskerparken Eir i samarbejde med Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Aalborg Universitet, FoodTura, FoodServinSPIRe – better food at hospital, Food + Design, Kost & Ernæringsforbundet, inSPIReFood – The European Union.
- Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) åbner konferencen, som finder sted den 24. juni kl. 9-16 på Aalborg Universitet, Fredrik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Ø, Auditorium B3-104. Se programmet.
Kontaktpersoner:
- Professor, overlæge, ph.d, Henrik Højgaard Rasmussen, leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme (CET), Medicinsk Gastroenterologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet, tlf.nr. 9932 6229 (arbejde), 3074 3307 (mobil), hhr@rn.dk.
- Professor Bent Egberg Mikkelsen, forskningskoordinator og initaitivtager til et helt laboratorium, der under navnet FoodScape Lab fungerer som drivhus for udvikling af ny IKT-baserede applikationer for Mad på Sygehus, mobil 2538 4366, bemi@plan.aau.dk.