Falder du og brækker en arm eller et håndled, er det forventeligt, at du vil have en del smerter fra det beskadigede sted i et stykke tid. Men hvis smerterne bliver kroniske og spreder sig til flere dele af kroppen, hvad er så kilden til smerterne? Hidtil har lægerne gået ud fra, at man skulle behandle armen eller håndleddet, der oprindeligt var blevet beskadiget, for at komme smerterne til livs, men det har været med begrænset succes, og det er der en god grund til, viser en ny doktorhandling fra Aalborg Universitet.
- Hidtil har vi ikke forstået de mekanismer, der ligger bag patienternes smerteopfattelse, og vi har ikke været i stand til at dokumentere, hvor smerterne reelt stammer fra. I min doktorafhandling præsenterer jeg to nye analyseværktøjer, der gør det muligt at besvare begge spørgsmål og dermed sikre en succesfuld behandling samt give svar på, hvorfor smerten opstår. Og netop spørgsmålet ”hvorfor har jeg ondt?” er det første spørgsmål, som kroniske smertepatienter stiller, og derfor er det glædeligt nu at kunne give dem svar, siger manden bag doktorafhandlingen, Oliver Wilder-Smith, lektor ved Department of Anaesthesiology, Pain and Palliative Medicine at Radboud University Nijmegen Medical Centre, Nijmegen, Holland.
Konstant alarmberedskab
Afhandlingen viser, at patienter, som oplever kroniske smerter, ofte bearbejder smerter anderledes efter år med kroniske smerter, end de gjorde, da de først kom til skade, og at de ofte er markant mere smertefølsomme. Kroppen er efter flere år med kroniske smerter i et konstant ”alarmberedskab”, der gør, at hjernen med andre ord behandler smerter anderledes end tidligere og er mere smertefølsom.
- Viden om, at patienten oplever og bearbejder smerter anderledes end tidligere gør, at vi kan indføre et markant skift i den måde, vi behandler smerte på. Hidtil har vi symptombehandlet, altså forsøgt at behandle den oprindelige skade for at komme smerterne til livs, men min forskning viser, at kilden til smerterne ofte ikke er den oprindelige skade, men derimod hjernen og den ændrede smertebearbejdning/smertefølsomhed. Derfor har symptombehandling ikke haft den store effekt, men den nye viden gør, at vi kan sætte ind mod den egentlige kilde til smerterne og dermed give smertebehandlingen et kvantespring fra det stenalderstadie, vi hidtil har befundet os på, siger Oliver Wilder-Smith.
Gavner dagligt tusinder
Professor Lars Arendt- Nielsen er en af de smerteforskere fra Aalborg Universitet, der gennem de seneste 15 år har samarbejdet med Oliver Wilder-Smith omkring udviklingen af nye smertemålingsmetoder. Nu er metoderne så avancerede, at de kan anvendes til at vurdere, hvordan en given operation og den tilhørende bedøvelse indvirker på smertesystemets funktion. Det betyder, at man kan optimere operation og behandling, så færre patienter oplever svære smerter efter operation. Oliver Wilder-Smith og Lars Arendt-Nielsen har sammen publiceret 14 videnskabelige artikler på området, seks af dem indgår i afhandlingen, og Lars Arendt-Nielsen glæder sig over resultaterne af samarbejdet.
- Samarbejdet med Oliver Wilder-Smith har haft stor betydning for udviklingen af vores smerteforskning med hensyn til praktisk implementering i klinikken, og forskningen har allerede vist sig at have stor betydning for optimering af smertebehandling efter operation. Det er et område, som dagligt kan gavne tusindvis af operationspatienter, siger Lars Arendt-Nielsen.
Yderligere information/kontakt:
Oliver Wilder-Smith forsvarer sin doktorafhandling fredag d. 27. september klokken 13.00 på Aalborg Universitet, Auditorium B3-104, Frederik Bajers Vej 7, 9220 Aalborg Øst
Professor Lars Arendt-Nielsen, Aalborg Universitet, 20 94 07 64, lan@hst.aau.dk