Når det regner på præsten, så drypper det på degnen, siger et gammelt ordsprog. Hvor meget af regnen der drypper ned på degnen, vides ikke, og selv om ordsproget kun taler om regn i overført betydning, er problematikken faktisk den samme, når det handler om rigtig nedbør og kloakering:
Vi ved simpelthen ikke nok om, hvor meget af den regn, der falder, der ender i kloakken, og vi har derfor svært ved at forudse, hvornår kloakkerne ikke længere kan klare presset. Derfor kan vi heller ikke altid forudse, hvornår kældre vil blive oversvømmet med store vandskader til følge, men det vil forskere fra Aalborg Universitet nu gøre noget ved i samarbejde med COWI og Søren Enggaard A/S.
Teori er godt, praksis er bedre
- I dag er vi gode til at sige, hvor det vil regne og hvornår, men det kniber med at sige, hvor meget det vil regne, og så mangler vi ganske enkelt viden om, hvor meget af den regn, der falder, der ryger i kloaksystemet. I teorien har vi en ide om, hvor meget vand der strømmer af forskellige overflader og ender i kloakken. Virkeligheden er imidlertid mere kompleks end teorien, men her får vi mulighed for at lave virkelige målinger under helt unikke og kontrollerede forhold. Testområdet er nemlig afgrænset, overfladen er kendt, og der er kun ét afløb. Det gør, at vi har fjernet så mange usikkerheder ved målingerne som muligt, siger ph.d.-studerende Malte Ahm fra Aalborg Universitets Institut for Byggeri og Anlæg.
Kloakken giver god viden
Og testen kommer til at foregå i relativ stor skala. Malte Ahm har nemlig fået lov til at bruge halvdelen af øverste dæk på Føtex’ P-hus på den gamle eternitgrund i Aalborg som en 1500 m2 stor regnmåler.
- Ved hjælp af det anlæg, som vi har installeret, kan vi ved hjælp af en række regnmålere på øverste dæk se, hvor megen regn der falder. Samtidig kan vi ved hjælp af afløbssystemet, som hænger umiddelbart under øverste dæk måle, hvor stor en del af regnen, der strømmer ned i afløbssystemet. Og det er viden om, hvor megen nedbør, der når kloakken, der er vigtig i forhold til at forudse, hvornår der er risiko for oversvømmelser, ikke kun hvor megen regn der falder. Den regn, som bliver opsuget af jord, græs mm., belaster jo ikke kloaksystemet, så derfor er viden om, hvor megen regn der ender i kloakken den vigtigste, og med anlægget her får vi markant større viden, som også vil kunne udbredes til andre og større lokaliteter, siger Malte Ahm.
Bedre forberedelse giver færre oversvømmelser
Og det vil kunne minimere oversvømmelser. Ikke mindst hvis afløbssystemet er udformet dynamisk med bassiner, spjæld og pumper, så man kan bestemme, hvor vandet skal løbe hen og hvornår.
- Som et tænkt eksempel kan man måske forestille sig, at hvis man ved, at det om to timer kommer til at regne rigtigt meget i Aalborg Vest, og at kloakkerne vil blive belastet med så og så meget vand, så vil vi kunne holde vand tilbage i Aalborg Øst og i stedet få kloakkerne tømt i Aalborg Vest, så vi får en større bufferkapacitet og dermed mindsket risiko for oversvømmelser, siger Malte Ahm.
Anlægget indvies officielt fredag d. 7. juni klokken 13.00 på Synergivej 7, 9000 Aalborg.
Anlægget vil også give viden om, hvorvidt det er muligt at opsamle regnvand, og om det opsamlede regnvand eksempelvis kan bruges til toiletskyl i nærliggende bygninger, til vanding eller i springvand.
Yderligere information/kontakt:
Ph.d.-studerende Malte Ahm, 28 88 98 93, ma@civil.aau.dk