Sex kommer på universitetet

Sex kommer på universitetet

Med en ny masteruddannelse i sexologi blæser Aalborg Universitet til kamp for faglighed og kvalitet på et forsømt område.

Lagt online: 12.02.2013

Seniorforsker Birgitte Schantz Laursen glæder sig over udsigten til en oprustning af sexologien i det danske sundhedsvæsen.Det er historisk, når Aalborg Universitet til efteråret lancerer sin nye masteruddannelse i sexologi. For selvom vi bliver konfronteret med sex overalt i det offentlige rum, er det paradoksalt nok første gang, at sexologien får foden inden for på et dansk universitet, og hidtil har sexologisk interesserede været henvist til private kurser eller udenlandske læreanstalter.

Ifølge professor Christian Graugaard fra Sexologisk Forskningscenter ved Aalborg Universitet er der et stort behov for at skærpe den sexologiske faglighed i Danmark:

- Der er i allerhøjeste grad brug for en oprustning af sexologien som fag, hvis vi skal kunne forholde os kvalificeret til det seksualiserede samfund og til dagsaktuelle problemstillinger som fx transkøn og seksuelle overgreb mod børn. Sex har aldrig før fyldt så meget i vores liv, men der har hidtil manglet et seriøst uddannelsesforum baseret på kritisk videnskabelighed, siger professoren.

Også ledende overlæge Astrid Højgaard fra Sexologisk Klinik ved Aalborg Universitetshospital mener, at det er på høje tid, at seksuel sundhed får en selvstændig plads i den akademiske verden:

- Vi ved fra befolkningsundersøgelser, at ni ud af ti voksne danskere betragter seksualiteten som en central del af tilværelsen. Men vi ved også, at mange oplever seksuelle problemer, og at ca. hver tiende har haft en egentlig seksuel dysfunktion inden for det seneste år. Det er mange, og vi savner fagfolk med kompetencer til at rådgive og behandle, når seksualiteten gør ondt, siger hun.

Modtræk til ”damebladssexologien”

Professor Christian Graugaard ser Aalborg Universitets nye satsning som et nødvendigt modtræk til, hvad han kalder ”damebladssexologien”:

- Igennem de seneste årtier er der sket en stadig udvanding af den sexologiske faglighed, og det glæder mig gevaldigt, at vi nu omsider får et forskningsbaseret modstykke til den allestedsnærværende damebladssexologi. Det har i årevis naget mig, at dygtige fagpersoner måtte tage til Sverige eller Norge for at få en sexologisk universitetsgrad. Det er heldigvis slut nu.

Også seniorforsker ved Sexologisk Forskningscenter Birgitte Schantz Laursen glæder sig over udsigten til en oprustning af sexologien i det danske sundhedsvæsen:

- Som sygeplejerske ved jeg, at seksualiteten er et kæmpe tabu i sundhedssektoren – til stor skade for patienterne og deres pårørende. Men interessen er klart til stede, og sundhedsprofessionelle efterlyser både viden og konkrete færdigheder. Det får de på den nye masteruddannelse, siger hun.

Masteruddannelsen i sexologi ved Aalborg Universitet er en toårig deltidsuddannelse under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, og første hold begynder til september. Uddannelsen henvender sig i første række til læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, jordemødre og psykologer. Der er ansøgningsfrist den 1. maj 2013. Læs mere på www.evu.aau.dk.

Yderligere oplysninger:

• Specialkonsulent Susanne Jørgensen, Masterakademiet, AAU, tlf. 9940 9408.
• Seniorforsker og studiekoordinator Birgitte Schantz Laursen, Sexologisk Forskningscenter, AAU, tlf. 2240 8763.
• Ledende overlæge Astrid Højgaard, Sexologisk Klinik, Aalborg Universitetshospital, tlf. 3048 1941.
• Professor Christian Graugaard, Sexologisk Forskningscenter, AAU, tlf. 2886 6560.
 

FAKTA OM DANSKERNES SEKSUALITET

• Den gennemsnitlige alder ved første samleje er ca. 16 år, og debutalderen har været stabil gennem årtier.
• Ca. 40 % af danskere født efter 1960 har haft mere end ti seksualpartnere.
• Ni ud af ti danskere i aldersgruppen 16-95 anser det for vigtigt, meget vigtigt eller særdeles vigtigt at have et godt sexliv.
• 11 % af seksuelt aktive danskere har oplevet en seksuel dysfunktion (fx rejsnings- eller orgasmebesvær) inden for det seneste år, mens ca. to tredjedele har haft mindre alvorlige seksuelle problemer.
• Kronisk sygdom påvirker ofte seksuallivet negativt, og ved folkesygdomme som diabetes, kræft og depression ses så godt som altid seksuelle bivirkninger og komplikationer.
• 5 % af drenge og 22 % af piger har inden deres 15-års fødselsdag haft seksuelle erfaringer med voksne og/eller uønskede seksuelle erfaringer med jævnaldrende.
• LGBT-personer (homo- og biseksuelle samt transkønnede) har en række særlige sundhedsudfordringer, herunder øget forekomst at trivselsproblemer, alkoholmisbrug og visse kræfttyper.
• Ubeskyttet sex koster årligt det danske samfund ca. 300 millioner kroner og fører til ca. 10.000 indlæggelser og ca. 50.000 ambulante besøg. Ca. 300 personer dør årligt som følge af ubeskyttet sex, svarende til ca. 1.800 tabte leveår for mænd og 5.000 for kvinder.
• Knap en tredjedel af 25-årige har haft en sexsygdom. Ca. 50.000 smittes årligt med klamydia.
• Vidensråd for Forebyggelse har for nylig udsendt rapporten ”Seksualitet og sundhed”, hvori man anbefaler en systematisk opprioritering af seksualiteten i sundhedssektoren, herunder i forebyggelses- og behandlingsarbejdet og i forskningen (www.vidensraad.dk).

Kilder:
Sundhedsstyrelsen. Forebyggelsespakke for seksuel sundhed. 2012.
Vidensråd for Forebyggelse. Seksualitet og sundhed