Siemensfonden støtter forsknings- og uddannelsesprojekter på det naturvidenskabelige område, og de tre AAU-studerende har fået tilsagn om en økonomisk håndsrækning til indkøb af udstyr og studierejser i forbindelse med deres projekter.
Rynkefjerner mod smerte
28-årige Dolarose Kulas fra uddannelsen i medicin med industriel specialisering vil undersøge de smertelindrende mekanismer i stoffet Botulinum neurotoxin type A (BoNTA) - bedre kendt under det medicinske produktnavn botox, som også bruges til rynkefjernende skønhedsbehandlinger. Men stoffet kan også mildne smerter, og det er blandt andet blevet godkendt til behandling af en type kronisk migræne. Præcis hvordan det nedsætter smerten er dog uklart, så det vil Dolarose Kulas undersøge i sit forsøg. 12 raske forsøgspersoner skal have sprøjtet BoNTA ind i den ene arm og saltvand i den anden. Derefter fremprovokeres smerte i huden med en aktiv komponent kendt fra chilipeber, som kan efterligne nogle af mekanismerne bag kroniske smerter.
Støtten på knap 30.000 kroner fra Siemensfonden skal bruges på udstyr til gennemførelse af studierne. Under forsøgene anvendes en prøvetagningsteknik kaldet mikrodialyse med indsættelse af hule plastikrør i hver am. På den måde kan vævsvæske undersøges løbende, uden at det er nødvendigt at tage en egentlig blodprøve. Plastikrøret fungerer som en form for kunstigt blodkar, så det er muligt at registrere, om der udskilles stoffer i armen, som er forbundet med smerte. Forsøgspersonernes blodgennemstrømning og temperaturen i armen vil også blive målt ved hjælp af laserteknik og varmefølsomt kamera, som registrerer blodkarrenes respons på den kunstige smerte.
Dolarose Kulas har lektor Parisa Gazerani fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion som vejleder.
Iltkrævende øvelsers effekt på motorikken
27-årige Michael G. Johansson, som studerer sportsvidenskab ved Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, vil i sit projekt undersøge, om påvirkning af kroppen med såkaldte aerobe (iltkrævende) øvelser kan forbedre den motoriske indlæring og hukommelse. Det vil i givet fald kunne udnyttes i nye træningsstrategier for børn og unge, patienter med bevægelsesbesvær efter slagtilfælde, smertepatienter under genoptræning samt ældre, som gerne vil have hjælp til at forblive i fysisk og mental form.
Forsøg i projekt skal lede efter indikationer på, at de aerobe øvelser påvirker kroppen i en retning, som fremmer indlæringen. Tidligere forskning tyder på, at udskillelse af mælkesyre i forbindelse med træning indledningsvis er en ulempe for indlæringsevnen, men at den virkning aftager efter cirka 10 minutter.
Michael G. Johansson vil via målinger af mælkesyreindholdet i blodet og registreringer af blodgennemstrømingen i hjernebarken kortlægge sammenhængen mellem anstrengende aerob træning og den motoriske indlæringsevne. Støtten fra Siemensfonden på knap 29.000 kroner gør det muligt at anskaffe infrarødt spektroskop-udstyr (NIRS - Near Infrared Spectroscopy), som kan bruges til hjernebark-målingerne. Udstyret registrerer ændringer i blodgennemstrømningen via infrarødt lys, og apparaturets sensorer anbringes over hovedet på forsøgspersonen som en form for hat. Det betyder, at forsøgspersonen i modsætning til ved andre traditionelle målemetoder har mulighed for at bevæge sig, hvilket naturligvis er en forudsætning for et forsøg, der handler om fysiske øvelser.
Michael G. Johanssons vejledere er adjunkt Shellie A. Boudreau og adjunkt Line Egsgaard fra Center for Sanse-Motorisk Interaktion.
Isdannelser på vindmøllevinger
Det er ikke kun under flyvning, at isdannelser på vinger kan give problemer. Det samme er tilfældet med vindmøllevinger, selv om de i sagens natur ikke kommer helt så højt op i himlen og i kulden. Tilisning af en eller flere vindmøllevinger kan gøre det nødvendigt at lukke en vindmølle. Derfor har branchen stor interesse i at forbedre evnen til at forudsige problemet og ultimativt at afværge det.
Isdannelser er imidlertid et komplekst fysisk fænomen, som af samme grund er vanskeligt at modellere, hvis man vil forske i emnet. Det vil 27-årige Marie Cecilie Pedersen fra Institut for Energiteknik, og hun får via et legat på 12.000 kroner mulighed for et studieophold hos Newsmerical Technologies i Montreal i Canada. Canadierne har udviklet en bestemt type computermodellering, som bruges i flyindustrien. Med nogle tilretninger kan det også bruges til at kontrollere, om hun - som ambitionen lyder - er på sporet af enestående og unikke resultater, andre ikke har lavet før, i hendes projekt om isdannelser på vindmøllevinger.
- Jeg fik kontakt til canadierne i forbindelse med et kursus i Lyon i Frankrig. Træningsopholdet bliver indrettet specielt efter mine behov, og jeg får kode med hjem derfra, som jeg kan arbejde videre med i mit afgangsprojekt om modellering af is på vindmøllevinger. Det er ikke muligt at lave forsøg med isdannelser på universitetet, og derfor er det vigtigt for mig at have et computerværktøj, som kan validere mit arbejde, fortæller Marie Cecilie Pedersen.
Som forstudie til afgangsprojektet har hun været i praktik på Vattenfall Wind Power i Fredericia, og Vattenfall er ikke ene om at interessere sig for hendes arbejde. Som kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen fra Siemens understregede, da han i forbindelse med dimissionen på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet uddelte Siemensfondens stipendier til de tre modtagere, er problematikken med is på vindmøllevinger i høj grad også relevant for Siemens, som er storleverandør til vindindustrien.
Professor Lasse Rosendahl fra Institut for Energiteknik er vejleder for Marie Cecilie Pedersen.
Yderligere oplysninger:
• Siemensfonden blev etableret i 1966, og den donerer primært midler til forsknings- og uddannelsesprojekter inden for det naturvidenskabelige område.
• Studerende Dolarose Kulas, demil07@student.aau.dk, tlf. 2825 0013.
• Studerende Michael G. Johansson, mjohan08@student.aau.dk.
• Marie Cecilie Pedersen, mcpe07@student.aau.dk, tlf. 4041 4863.
• Kommunikationsdirektør John Finnich Pedersen, Siemensfonden, tlf. 4477 4529.
• Videnskabsjournalist Carsten Nielsen, Aalborg Universitet, mobil 2340 6554.