En intensiv afdeling på et hospital er bare ikke et sted, man har lyst til at være patient. Ender man der, er det nemlig ofte ensbetydende med, at man er i livsfare, og kroppen er stresset. Det medfører gerne, at patientens blodsukker er forhøjet, og dermed øges risikoen for at dø af sygdommen.Derfor er det meget vigtigt at insulinbehandle patienterne, så blodsukkerværdien kommer under kontrol, men for at gøre det bedst, skal sundhedspersonalet kende patientens insulinfølsomhed, og den kan ikke bare lige sådan måles. Men lektor Ulrike Pielmeier fra Aalborg Universitet udviklede og testede i sit ph.d.-studie softwaresystemet Glucosafe. Ved at indtaste blandt andet patientens vægt, køn, alder og højde kan systemet ved hjælp af matematiske formler udregne insulinfølsomheden, og det har givet gode resultater.
- Et pilotforsøg i 2009 viste, at uden Glucosafe havde 43 procent af patienterne en blodsukkerværdi i det optimale område, men med rådgivning fra Glucosafe steg tallet til 84 procent. Og i 2013 lavede vi et studie med data fra over 2000 patienter, hvor det viste sig, at Glucosafe gav bedre insulinanbefalinger end et system kaldet eProtocol-insulin, som de bruger på Intermountain Healthcare (IH) i Salt Lake City i USA, siger Ulrike Pielmeier.
Studerende er eksperter
IHs kliniske personale har udviklet eProtocol-insulin, og systemet er senere er blevet tilpasset af førende forskere fra blandt andet Harvard og Yale, men hidtidige undersøgelser viser altså, at AAU’s system er bedre. Nu skal det testes i dagligdagens kliniske praksis i USA, og det skal Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald fra Aalborg Universitet hjælpe med til.Ulrike Pielmeier er vejleder for de to sundhedsteknologistuderende på niende semester, som nu derfor tilbringer et halvt år i USA.
Testen går ud på, at en applikation tilfældigt enten henviser en patient til en Glucosafe-behandling eller til en eProtocol-behandling, og senere skal resultaterne så sammenlignes. Falder testen ud til Glucosafes fordel, vil IH fremover benytte systemet på alle hospitalets intensivafdelinger, men inden testen går i gang, skal applikationen GlucoComp stykkes sammen, og det arbejder Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald nu med.
- Vi er blevet taget rigtigt godt imod, og personalet har gjort meget for, at vi er blevet en del af deres team af ingeniører, og vi bliver anset som eksperter på en del af GlucoComp. Arbejdet er virkelig spændende, for vi arbejder med personer med vidt forskellige baggrundsprofiler og erfaringer, og som er helt anderledes end hvad vi er vant til. På den måde lærer vi en masse nyt – også om ting uden for vort eget felt, siger de to.
Vigtig teamerfaring
Og så kommer kompetencer fra uddannelsen dem til gode i arbejdet.
- Igennem projektarbejde på AAU lærer vi at arbejde i teams, og det har givet os nogle erfaringer, som er super vigtige, når flere mennesker arbejder sammen om et større projekt som det her. Det er rart at få bekræftet, at det vi lærer på uddannelsen kan anvendes i praksis, så vi glæder os til det fortsatte arbejde med projektet, siger Kasper Aarup Houlberg og Mette Evald, der returnerer til Danmark kort efter nytår.
Yderligere information/kontakt:
(bemærk der er otte timers tidsforskel mellem DK og Salt Lake City, klokken 12 middag dansk tid er klokken fire nat i Salt Lake City)
Mette Evald: Skype: mette.evald, mobil: (+1) 385-234-1460, mevald10@student.aau.dk
Kasper Houlberg: Skype: kasperhoulberg, mobil: (+1) 385-218-9792, khoulb10@student.aau.dk
Vejleder, lektor Ulrike Pielmeier, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet,
mobil 23 83 17 14 (Ulrike Pielmeier er i Danmark, så ingen tidsforskel), upiel@hst.aau.dk