Forskerne nærer store forventninger til Marius’ enzymer, fordi giraffer er drøvtyggere og fortærer svært fordøjelige plantematerialer. En del af Marius’ foder var importeret fra Afrika, og det giver grund til at tro, at girafmaven indeholder enzymer, som endnu ikke er opdaget af videnskaben, og som er i stand til at nedbryde svært opløseligt materiale fra planter, vurderer Peter Busk, der er molekylærbiolog ved Institut for Kemi og Bioteknologi ved Aalborg Universitet København.
- Jeg håber at finde nye enzymer, som kan anvendes i forbindelse med fremstilling af biogas på basis af husholdningsaffald – kartoffelskræller, kødrester, gammelt brød, og hvad vi ellers smider ud af organisk materiale i vores husholdninger, sagde Peter Busk til dagbladet Politiken 13. februar.
- Når man er på udkig efter enzymer af den type, giver det virkelig god mening at nærstudere indholdet af en girafmave.
Peter Busk har ikke kunnet finde videnskabelige undersøgelser af giraffers fordøjelse, muligvis fordi maveindhold fra giraffer sjældent er tilgængeligt for forskere. En kortlægning af Marius’ maveenzymer skal nu vise, om giraffen kan leve op til forskernes forventninger om at finde hidtil ukendte enzymer, som er i stand til at nedbryde særlig genstridigt plantemateriale.