AAU tager imod årets nye studerende

AAU tager imod årets nye studerende

Knap 4.700 nye AAU-studerende blev modtaget med morgenmad og velkomsttaler, da de mandag morgen mødte frem til studiestart 2014 på Aalborg Universitets campusser i Aalborg, København og Esbjerg.

Lagt online: 01.09.2014

I Aalborg var fælles morgenmad i det fri og velkomsttaler traditionen tro forlagt til Gl. Torv og Aalborg Kongres & Kultur Center, mens nye AAU-studerende i København blev modtaget på universitetets campus på havnefronten i Københavns Sydhavn.

Vejret viste sig fra sin venlige side med tørvejr, selvom mørke skyer trak sammen flere gange i løbet af dagen. I København blev nye AAU-studerende tilbudt kanalrundfart i Sydhavnen, så de kunne se campus fra vandsiden (foto herover).

I Aalborg blev 4.000 nye studerende traditionen tro budt velkommen af rektor Per Michael Johansen i et stuvende fuldt Aalborg Kongres & Kultur Center (foto herunder).